Byggeri kan fordrive ynglende traner

Miljøstyrelsen vil sikre sig, at kommunen tager de nødvendige hensyn til beskyttede dyrearter, når den laver planer for en solcellepark i Østerlars.

Firben, flagermus og frøer blander sig aldrig direkte, når der er planer om at bygge nyt et sted på Bornholm, men de dukker ofte op i debatten, når der opstår ideer om nyt byggeri. Nu har de også gjort deres indtog i sagen om et planlagt solcelleanlæg i Østerlars.

Regionskommunens planforslag og andre dokumenter har været i offentlig høring, og i den forbindelse har staten i form af Miljøstyrelsen gjort opmærksom på, at regionskommunen skal tage de nødvendige hensyn til beskyttede arter. Det kan styrelsen ikke afgøre, om kommunen gør på baggrund af de dokumenter, der har været i høring.

Konkret nævner Miljøstyrelsen flagermus, løvfrøer, latterfrøer og traner, og i alle tre tilfælde argumenterer den for, at der med fordel kan laves såkaldte afværgeforanstaltninger. Det kan være at holde afstand til eksisterende yngle- eller rasteområder eller at etablere nye, lave hegn og tage hensyn til dyrenes årscyklus.

Træ kan fungere som levested

Hvad flagermus angår, hæfter Miljøstyrelsen sig ved, at der er foretaget lytteundersøgelser ved et potentielt flagermusegnet træ om sommeren. Men det er ikke nok påpeger styrelsen. Sådanne undersøgelser skal foretages både sommer og sensommer, før man kan afvise, at træet fungerer som levested for flagermus, og hvis det ikke er muligt at foretage yderligere undersøgelser, skal man anvende et forsigtighedsprincip.

Fældning af træer, som flagermus anvender som yngle- eller rasteområde, vil ifølge Miljøstyrelsen skade områdets økologiske funktionalitet, og for hvert træ, der fungerer som levested, som nedlægges, skal der veteraniseres to andre træer af cirka samme alder og struktur. Derudover skal et tredje træ sikres mod fældning, skriver styrelsen. Veteranisering går ud på at efterligne naturens skader og fejl på træerne.

Et hegn for frøer

Miljøstyrelsen har i kommunens materiale set, at der tidligere er blevet registreret løvfrø og latterfrø i et nærliggende område, samt at kommunen vurderer, at selve projektområdet ikke er egnet som yngle- og rasteområde. Til gengæld savner styrelsen oplysninger om nutidige undersøgelser af forekomsten af padder i området. Før man kan afvise, at de er der, er man nødt til at undersøge det, påpeger Miljøstyrelsen.

Ligesom med flagermus skal man benytte et forsigtighedsprincip, hvis det ikke er muligt at besigtige området, og det dermed ikke kan afvises, at der er padder. I så fald vil det ifølge styrelsen være relevant at vurdere, hvilke vandringsruter padderne anvender, så man for eksempel kan anlægge projektet uden for vandringsperioden eller anvende et paddehegn, som frøerne ikke kan forcere. Hvis der skal flyttes fredede individer, kræver det en tilladelse, oplyser Miljøstyrelsen.

Hensyn til traner

Når det gælder traner, hæfter Miljøstyrelsen sig ved, at der er observeret et rugende par inden for projektområdet, og at regionskommunen skriver, at det må forventes, at forstyrrelser fra anlægsarbejdet kan få tranerne til at fravælge området som ynglelokalitet i den kommende sæson

Muligheden for at forstyrrelser fra anlægsarbejdet fordriver tranerne fra området, får Miljøstyrelsen til at foreslå, at arbejdet sker i en rækkefølge, der tager størst muligt hensyn til tranerne, så de kan tilgå ynglestedet fra fourageringsområderne til fods, eksempelvis ved etablering af passager. Konkret anbefaler styrelsen, at anlæggelsen af solcellerne starter omkring søen i efteråret eller den tidlige vinter, så arbejdet vil have en større afstand til søen i tranernes yngleperiode, som allerede kan starte i januar.

Høringssvaret fra Miljøstyrelsen indgår ligesom resten af de indkomne høringssvar i det videre planarbejde frem mod kommunalbestyrelsens endelige stillingtagen til solcelleprojektet.