Tre timers dansefest i Musikhuzet

Tre timers dansefest i Musikhuzet
Foto: Musikhuzet / Torben Severinsen
NOTITS | 21. MAJ 2023 • 08:30
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
21. MAJ 2023 • 08:30

Dansegulvet var fyldt fra de første strofer lød efter nedtællingen, og det vedblev det med at være de næste tre timer.

Det fortæller Torben Severinsen fra Musikhuzet i Rønne om lørdagens disko & fonk fest med Henrik Milling og Nicolai Molbech, kendt fra de populære radioprogrammer Funkshowet i 90’erne og det aktuelle FONK! – det er lørdag.

Der var lovet dansegaranti, og den blev overholdt. De 20 års erfaring bag diskotekspulten fornægtede sig ikke. Det hele tilsat en lyssætning, der bragte minder fra 80'’erne med roterende lys og diskokugler.

Det blev en fest med alle de store diskoklassikere fra blandt andre Gloria Gaynor, Boney M., Abba, Peter Gabriel og Irene Cara.

Koncerten var arrangeret af Musikhuzet i samarbejde med Pineapple Events, oplyser Torben Severinsen.

Foto: Musikhuzet / Torben Severinsen