To jylasånga

Vi fortsætter, hvor vi slap i sidste uge – i mere end én forstand. Vi fortsætter nemlig dels med juletemaet, og dels med to sange, der ligesom sidste uges digte er digtede af hhv. Otto J. Lund og H. P. Haagensen. Sangene kan begge synges på melodien til “Højt fra træets grønne top”, men ellers er der tale om to temmelig forskellige sange.

Den første sang, der er digtet af Otto J. Lund, stod at læse i Bornholms Social-Demokrat (den senere Bornholmeren) d. 15. december 1936. Den har titlen “De lakkar te Jyl”, men dermed slutter det traditionelle også. Sangen tilhører nemlig en temmelig sjælden og særpræget genre, idet der er tale om en reklame for en bornholmsk tøjforretning udformet som en julesang! I avisen ledsagedes sangen af følgende beskrivelse:

“Ovenstaaende Julesang anbefaler bedre, end vi selv kunde, vore Kunder fra Nær og Fjern at gøre Deres Indkøb af Gaver og Paaklædning hos os, derfor optrykker vi den og haaber, at rigtig mange vil glæde os og gavne dem selv ved at følge de gode Raad.”

Sangen gengives her med originalens retskrivning (dog med rettelse af enkelte åbenlyse fejl):

De lakkar te Jyl!

Nu de lakkar snart mo jyl,

dâna e så korta.

Vinjterbæzenj, sne å kjyl,

nætterna så svårta.

Då de gjæjler for enjvær,

å ha goa, varma klær.

Kjærgår hâr en massa,

som kanj ajle passa.

E dinj frak fordâzader,

kanj te nyer trænja.

Du enj pener kanj få hær,

gaddelia penja.

Klænninjer i massavis

hâr hanj âu te belli pris.

Got kram e’d, jâ troer,

sporr ni bâra moer.

“Jâ âu nyer kjâul ska hâ”,

sajer nok din Trina.

Kjærgår tøjed hâr så brâ,

du ska ente ina.

Finer stâz te pibelenj,

fås for nâue injen tinj.

Bâzetøj te horra

hâr hanj, nu som forra.

E du ungkar, dinj “goven”

må hâ jylagawa.

Du te Kjærgår ska gå hen,

de vel hon behawa.

Ih! vår bler hon pen å jøs,

du får nok enj ækstra kjøs.

For de må vi sanja,

hær ble pibla granja.

Ajle snårt på denja leen

e så vær påtâna.

Kjevva Kjærgårs tøj, jâ meen

e enj goer vâna.

E mæn penjana hal små,

hær di livel vel forslå.

“Glædli Jyl” nu sænner

Kjærgår ajle Venner.

Dagens andet sang stod at læse i samme avis et år senere, nemlig d. 21. december 1937. Den er, som allerede nævnt, digtet af H. P. Haagensen og har titlen “En ny Jylaawtansvisa”. Også denne sang gengives med originalens retskrivning med undtagelse af brugen af ‘å’ i stedet for ‘aa’ og med rettelse af enkelte åbenlyse fejl.

En ny Jylaawtansvisa

Jylaawtan e plaser,

sikke vi vos mora;

vi behava va der sjer

bodde små å stora.

Fost om Træd så pent vi gå;

ajle sjynga me pånå

om så monga Ængla,

te vi ble helt svingla.

Å så få vi Jylamâd

Risengrød å Sâga.

Vi kajn ajle sammen hâ’d,

ded e nâd der smâgar.

Bestefâr fortæller om,

veddan a di teede dom

– Foritiers Sjikka,

mens lid smot vi hikka.

Men ded besta e ijæn

Gavarna, der væntas.

Mijnstijn luver straijs derhen,

oijne Træd di hæntas.

Vi få vær ejn Gava, som

ajle synes vældit om;

ded vil saj når Horra

slaves får om dorra.

Vi få majed, majed mer,

Sokkertoj å Nydder;

så galant ded glier ner

ded e alt vi sjydder.

Seddan Tiden hâuse gjik,

å Dâijn ætte somma fijk

nok ejn Jylagava –

ont i dorra Mava.