Svanekegaarden har kunstnerne klar

Svanekegaarden har kunstnerne klar
Årets censurerede udstilling på Svanekegaarden åbner den 6. august. Arkivfoto: Berit Hvassum
KUNST | SVANEKE | 10. JUL 2021 • 06:26
Henrik Nielsen
Journalist
KUNST | SVANEKE
10. JUL 2021 • 06:26

Efter en kritisk gennemgang af censorerne Anne Riber, Anne Sofie Meldgaard og Sofie Amalie Andersen ligger det fast, at 21 kunstnere med i alt 43 værker er udtaget til årets udgave af Bornholms Censurerede Forårsudstilling på Svanekegaarden.

Det fortæller administrator Mie Hjort i en pressemeddelelse.

Kunstnerne er Ann-Britt Bolvig Andersen, Camilla Grell, Carola Härtel, Christian Bundegaard, Christina Wassberg, Dan Reese, Dan Roy Andersen, Fanny Brendstrup, Gerd Drews, Hanne Gro Larsen, Henning Bech, Jens Astrup, Julie Thesander, Jørgen Messerschmidt, Kasper Munch Julin, Kirsten Smidt Nielsen, Lotte Neupart, Scarlet Daniel, Susanne Enehjelm, Susanne Månsson og Tove Skovgaard.

Både censorerne og Bettina Køppe fra Fonden Svanekegaarden er meget tilfredse med censureringens forløb og er sikre på, at det bliver en fin og repræsentativ udstilling, og de glæder sig til ferniseringen på Svanekegaarden den 6. august, fortæller Mie Hjort.