Hurtigere psykologhjælp til unge i ny region

NOTITS | SUNDHED | 17. JUN • 08:00
NOTITS | SUNDHED | 17. JUN • 08:00

Unge i den nye Region Østdanmark, som Bornholm bliver en del af, får fra oktober 2026 ret til psykologbehandling inden for 30 dage ved angst eller depression. Digital behandling bliver et centralt element i at sikre hurtigere og mere lige adgang. Det skriver Region Østdanmark i en pressemeddelelse.

Den nye region, som er en sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland, indfører et nyt behandlingstilbud for angst og depression blandt unge mellem 18 og 24 år. Ordningen giver ret til behandling inden for 30 dage efter henvisning fra egen læge. Formålet er at sikre tidligere indsats for unge med let til moderat angst og depression.

– Alt for mange unge kæmper i dag med angst og depression, og vi ved, at hurtig hjælp kan være helt afgørende for, at problemerne ikke vokser sig større. Med det nye tilbud tager vi øst for Storebælt et fælles og tydeligt ansvar for at styrke unges adgang til behandling, så flere får hjælp tidligere i forløbet og undgår unødigt lange ventetider, siger Tina Boel fra SF, formand for Social- og psykiatriudvalget i Region Sjælland i pressemeddelelsen.

Regionen forventer, at cirka 9.500 unge årligt kan få glæde af den nye ordning. På Bornholm kan ordningen få særlig betydning, da afstanden til specialiserede tilbud kan give længere ventetid. Derfor forventes det, at digitale forløb og onlinesamtaler kan blive en vigtig del af løsningen.

Region Østdanmark planlægger at ansætte omkring 50 psykologer til den nye regionale behandlingsenhed. Ordningen træder i kraft 1. oktober 2026.

Sammenlægningen mellem de nuværende regioner sker officielt den 1. januar 2027.



INDENFOR

Mad-entreprenøren fra Melsted
EKSKLUSIV | ABONNENT

Mad-entreprenøren fra Melsted

Fra vanvidskøkkenet i Rom til madfest i Gudhjem.
Nu styrer Linda Hodda
EKSKLUSIV | ABONNENT

Nu styrer Linda Hodda

En spontan mail, og pludselig stod Linda Olsen som leder af Folkehuset Hodda.
FÅ ABONNEMENT