Bogen er på 194 sider, og der er mange forskellige retter i, men hvordan finder han frem til, hvad hans kogebøger skal indeholde?
– Vi vil gerne forsøge at finde ud, hvad bornholmerne spiser i dag, hvilket på en måde er en smule søgt, for de spiser jo nok langt hen ad vejen det samme, som man spiser i resten af landet, siger han om nyudgivelsen.
– Men der er stadig nogle retter, som man må sige er kendetegnende for bornholmerne, og som man ikke rigtig spiser andre steder, om det så er saltstegt sild eller kogt torsk med gudhjemmadyppa. Og det startede egentlig med, at jeg lavede nogle nyfortolkninger af den slags retter, eller gav dem et lille twist.
– Men så mange af den type retter er der jo heller ikke, og så gik det lidt over i at tjekke i Ø-arkivet eller den gamle bog "Bornholmernes mad" for retter, men det blev også meget ensidigt med noget flæsk, noget rugbrød og noget sennep – og så twistede vi det over til "hvad kunne det være fedt at spise i fremtiden på Bornholm?". Der er jo for eksempel FoodsBornholm, som laver bælgfrugter og andre ting, ligesom jeg også tænker, at havet vel kommer tilbage, så vi igen får nogle flere fisk.
Hader plankebøf