I samspil med artisten Sunniva Byvard har Søren Hauch-Fausbøll arbejdet på "Hallo!" i mange år, så den gamle kliché om hjerteblod passer ganske fint, fortæller Bornholms Teater, som arrangerer forestillingen.
Bornholms Teater beskriver "Hallo!" som en forestilling om alt det, der kan ske, når vi møder hinanden med nysgerrighed. Søren Hauch Fausbøll og Sunniva Byvard blander kunstarter i en fysisk forestilling uden ord, hvor to mennesker bliver ved med at møde hinanden og omgivelserne på nye måder, og der opstår situationer, der udfordrer publikums forståelse af verden, fremgår det.
"Hallo!" er produceret af Folketeatret og henvender sig til hele familien.