– Den så i hvert fald ud, som om den kunne have været en sækkepibe, men der var da diskussion om, hvorvidt den havde været en skalmeje (som ligner en primitiv udgave af en obo, red.), men vi mente selvfølgelig, det havde været en sækkepibe, siger Niller.
På den baggrund tog han kontakt til sin gode nu afdøde ven Keld Nørgaard Kristensen, som var instrumentmager, for at få lavet sådan en sækkepibe.
– Vi var 12-15 personer, der mødtes på Vester Broby Skole på Sjælland et par gange om året for at forsøge at få gang i spilleriet. Det vanskeligste er faktisk at få den til at spille, for lydgiveren i sådan en sækkepibe er bare et ganske almindeligt siv ude fra mosen. Lidt ligesom når man som barn tog et græsstrå op mellem hænderne og blæste i det, hvilket fik det til at give lyd, siger han.