Piben får en anden lyd - Niller kom først

Den tidligere leder af Middelaldercentret udgiver første danske album med en nordiske sækkepibe i hovedrollen.

Hvad er forskellen på en sækkepibe og en trampolin?

Du tager dine sko af, når du hopper på trampolinen.

Hm, ovenstående er naturligvis en vittighed, omend af den knap så venlige slags i forhold til sækkepibeentusiaster. Dem er der trods alt nogle stykker af, og her skal vi møde en af dem:

Niels Erik Rasmussen, også kendt som Niller og som den mangeårige leder af Bornholms Middelaldercenter. Det skal dog straks slås fast, at hans kærlighed til instrumentet gælder den nordiske sækkepibe, som i sit udtryk næppe skræmmer lige så mange som den mere velkendte skotske.

Og nu udgiver han 12 af sine selvkomponerede sækkepibenumre fordelt på i alt 10 skæringer på en plade, og lidt hurtig hovedafregning afslører altså, at der på pladen er to dobbeltnumre.

Den 13. april klokken 15.30-17 vil han på Christianshøjkroen afholde et arrangement, hvor man kan høre ham fortælle og spille numre fra det nye album, som han kalder "Segen rundt".

Han begyndte selv at eksperimentere med den nordiske sækkepibe i begyndelsen af 1980’erne og fortæller, at man fra blandt andet kalkmalerier i kirkerne ved, at der er tale om et gammelt, dansk instrument.

– Sækkepiben var nok et nærmest forbudt instrument, siger han dog.

– Der stod jo på forbudstavlerne, at sækkepibespilleri så man helst ikke, for det ledte folk i fordærv. Og på kalkmalerierne er det også tit Djævelen selv, der spiller på instrumentet.

Siv fra mosen

Siden sen vikingetid, op gennem middelalderen og frem har det stort set været slut med sækkepiben i Danmark.

– Til forskel fra i Sverige, hvor man har spillet på sækkepibe helt op til vor tid, siger han.

– Man kunne gå på museum og se nogle gamle mølædte sækkepiber der, rekonstruere dem og få gang i sækkepibetraditionen igen. Og vi var så nogle stykker i begyndelsen af firserne og midtfirserne, som syntes, det kunne være sjovt at genoplive den danske tradition.

Det kunne man gøre dels ud fra de svenske sækkepiber, dels fra en spillepibe fundet under udgravning af et vikingeskib på vikingeskibsmuseet i Roskilde.

– Den så i hvert fald ud, som om den kunne have været en sækkepibe, men der var da diskussion om, hvorvidt den havde været en skalmeje (som ligner en primitiv udgave af en obo, red.), men vi mente selvfølgelig, det havde været en sækkepibe, siger Niller.

På den baggrund tog han kontakt til sin gode nu afdøde ven Keld Nørgaard Kristensen, som var instrumentmager, for at få lavet sådan en sækkepibe.

– Vi var 12-15 personer, der mødtes på Vester Broby Skole på Sjælland et par gange om året for at forsøge at få gang i spilleriet. Det vanskeligste er faktisk at få den til at spille, for lydgiveren i sådan en sækkepibe er bare et ganske almindeligt siv ude fra mosen. Lidt ligesom når man som barn tog et græsstrå op mellem hænderne og blæste i det, hvilket fik det til at give lyd, siger han.

– Så vi skulle mødes nogle gange, men det lykkedes da hen over en tiårsperiode. På den måde fik vi gang i sækkepibespilleriet herhjemme igen, men desværre er jeg nok den sidste, der er tilbage af den generation.

Da han i 1992 fik startet middelaldercentret på Bornholm, hvor han gennem 30 år var direktør, kunne han bruge sin nyerhvervede kunnen.

– Der sad sækkepiben jo lige i øjet, siger han.

– Så jeg brugte den meget til at spille middelaldermusik.

Første gang i Danmark

Han var samtidig med i folkemusikgruppen Katten i Sækken, som spillede bornholmsk folkemusik, og i løbet af de mange år opstod der nogle melodier på sækkepiben, som er hans egne selvkomponerede med baggrund i den bornholmske folkekultur, og det er dem, der nu er kommet på plade.

– Det er altså i løbet af en periode på 30-40 år blevet til de her 12 numre. Og det er første gang i danmarkshistorien, der udgives et album med fokus på den nordiske sækkepibe, siger han, som i øvrigt spiller både harmonika og fløjte, idet hans oprindelige instrument var tværfløjte.

– Men sækkepiben er blevet min darling, ler han.

Hvordan adskiller den sig fra den skotske udgave?

– Den skotske highlandpibe er jo primært konstrueret til at skræmme soldater væk, haha. Og har et meget voldsomt lydniveau, som ligger over smertegrænsen for ens ører, hvor den, som vi kalder nordisk sækkepibe, men som vi selv har konstrueret ud fra en svensk, er det, som Keld Nørgaard kaldte en "stueren model". Den er slet ikke så kraftig i lyden, men til at holde ud at være i nærheden af, siger Niller.

Ekstra instrumenter

Den nordiske sækkepibe har otte toner, og for at variere det hele lidt ekstra kontaktede han multiinstrumentalist Mads Kjøller Henningsen og dennes hustru violinist Clara Tesch.

– På den måde kunne vi få nogle ekstra instrumenter på pladen og få lavet nogle fine arrangementer. Det har de stået for, siger Niller, som selv har boet på Bornholm i 47 år, og som kan oplyse, at Mads Kjøller Henningsen har bornholmske aner.

Skulle man møde op den 13. april, vil Niller præsentere den bornholmske folkekultur med forskellige sange, som han vil fremføre, ligesom han vil spille nogle numre på sækkepiben, hvor han lægger lidt andenstemmer oven på nogle af numrene fra pladen.

Og tag endelig skoene af ...