Naturligheder i Svaneke

Naturligheder i Svaneke
Lene Degett og Kirsten Graver er klar med en udstilling på Svanekegaarden. Eget foto.
NOTITS | 10. SEP 2024 • 17:00
NOTITS
10. SEP 2024 • 17:00

I forbindelse med Kulturugen kan man på Svanekegaarden opleve udstillingen Naturligheder, som er skabt af Lene Degett og Kirsten Graver.

Begge har i mange år beskæftiget sig med naturen som både materiale og tema, inspireret af henholdsvis Bornholms klippekyster og Sydfyns skove.

Med udstillingen inviteres beskueren til at reflektere over menneskets komplekse forhold til naturen i en tid med klima- og biodiversitetskriser.

Udstillingen undersøger begrebet naturlighed og hvordan det manifesterer sig i vores hverdag, både som en oprindelig tilstand og i kontrast til det kulturelle.

Degett og Graver arbejder med naturens forvandlinger og transformationer, stærkt inspireret af mytologiske fortællinger, der udforsker, hvordan væsener skifter form – fra menneske til dyr, plante eller sten.

Lene Degett udtrykker sig gennem grafik, maleri, Land Art og installationer, mens Kirsten Graver arbejder med organiske skulpturer og installationer, der trækker på materialer som pulp, rødder og tang. Sammen skaber de et fælles kunstnerisk univers, hvor deres værker interagerer, blokerer for hinanden og smelter sammen i en dynamisk dialog mellem det abstrakte og det konkrete.

Ferniseringen finder sted på torsdag, mens udstillingen kan opleves fra den 13. september til 20. oktober.

FÅ ABONNEMENT