Der er længe til september, men ikke længere, end at musikfestivalen Raise Your Horns kan sætte navn på de første orkestre, som spiller på næste års festival på Kjøllergaard i Østermarie.
For nogle år siden rykkede det lokale band Ground til København og stiftede navn til Heksproces. Det hele begyndte i 2011 i en kælder under en folkeskole. Et årti og mange timer i øvelokalet senere er kærligheden til den tunge rockmusik uformindsket, og i september vender Heksproces hjem til Bornholm for at spille på Raise Your Horns, fortæller Kim Andersen fra Foreningen Spillestedet.
I alt offentliggør metalfestivalen seks navne, deriblandt Maceration, som ifølge Kim Andersen har udgivet et af de mest ikoniske deathmetal-album i Danmark. Bandet opstod i 1990 og er et af landets ældste inden for genren. Det tredje danske navn er nordjyske Defacing God, der lige har afsluttet en europæisk turné og annonceret udgivelsen af et debutalbum i 2025.
Dansk hovednavn