Under foredraget kom det frem, at drømmen om at realisere visionen om et lysmuseum på Bornholm tager afsæt i Lars Kærulf Møllers personlige fascination af lys. Ikke kun det lys, der har inspireret kunstnere på Bornholm og Christiansø i mere end hundrede år, men også lys i videnskabelig forstand. Her har danske videnskabsfolk haft en stor rolle at spille, sagde Lars Kærulf Møller, og startede med Ole Rømer, der ret præcist udregnede lysets hastighed i 1676, en opdagelse der ifølge Kærulf Møller førte til en århundredelang diskussion om, hvorvidt lys består af partikler eller bølger. Tvisten blev delvist afgjort af den danske fysiker og Nobelpristager Niels Bohr, der fastslog, at der var tale om begge dele.
– Det var rigtigt, men han kunne ikke bevise det, fortalte Lars Kærulf Møller. Der skulle gå mange år, før kvantefysikken bekræftede Niels Bohrs teori.
Og sådan bevægede Lars Kærulf Møller sig gradvist frem mod lysets rolle i psykiatrien, sundhedssektoren og kunsthistorien, samt den mere lokale inspiration til det aktuelle nybyggeri, som påbegyndes i Rø i starten af det nye år.
– Man taler om, at der et specielt lys i Skagen, men det er endnu mere specielt på Bornholm og på Christiansø, fordi vi er højt over havets overflade, og det betyder, at horisonten er højere. Men det betyder også, at der er seks lag skygger på havstokken, sagde Lars Kærulf Møller, der mødte den amerikanske arkitekt James Carpenter første gang i 2005.
– Han tegnede Bygning 7, som var den første bygning, der blev opført på Ground Zero, og han arbejder meget med lys. Fem år efter modtog han Velux Fondens Daylight Award på 100.000 euro, hvilket bare bekræftede mig i, at jeg havde set rigtigt, sagde Lars Kærulf Møller.