– Det arbejde er blevet mere og mere aktuelt. Vi har undersøgt forskellige muligheder, men vi har også et kæmpe byggeprojekt med det nye museum, og vi er et lille museum, så der er også grænser for, hvad vi kan. Det hele er en kæmpe logistisk øvelse.
Museet holder sine kort tæt til kroppen omkring de alternativer, som man arbejder med. Situationen er den samme som kommunalbestyrelsens: Kun ét scenarie er undersøgt til bunds og regnet fuldt ud igennem. Alle alternativerne er behæftet med usikkerhed.
– Der eksisterer to alternativer til Tejn-løsningen. De har hver sine fordele og ulemper, men det er ikke løsninger, som vi har haft tid til at arbejde igennem. Det har vi kun haft tid til med Tejn-løsningen, som der også er væsentlige logistiske fordele ved. Det er den, der kan løse flest af vores udfordringer, siger Jacob Bjerring-Hansen.
– De to alternative løsninger er ikke arbejdet lige så meget igennem i forhold til økonomi og tilladelser. Ingen af delene er fuldt ud afdækket, siger han.
Hvad er de to alternative løsninger, og hvor ligger de?