Her lukkede brugsen for syv år siden: 'Vi mistede et samlingspunkt'

Her lukkede brugsen for syv år siden: 'Vi mistede et samlingspunkt'
31. maj 2017 havde Lokalbrugsen i Nyker sidste åbningsdag. I Østerlars lukker den lokale brugs i slutningen af marts. Arkivfoto: Berit Hvassum
NYHED | ABONNENT | 20. FEB 2024 • 05:30
Henrik Nielsen
Journalist
NYHED | ABONNENT
20. FEB 2024 • 05:30

Lukningen af den lokale brugs handler ikke kun om et sted at handle. Det handler også om sammenholdet i byen, viser erfaringerne fra Nyker.

Næsten syv år er der gået, siden Bornholm senest måtte tage afsked med en lokal brugs. Det var Lokalbrugsen i Nyker, der havde sidste åbningsdag den 31. maj 2017. Det siger sig selv, at byen dermed mistede et sted, hvor nykerboer kunne gøre deres daglige indkøb, men det var ikke det eneste, Nyker sagde farvel til, da brugsen lukkede. Noget andet vigtigt forsvandt også, og det skal man være forberedt på i Østerlars, når Dagli'brugsen endegyldigt drejer nøglen om i slutningen af marts.

– Vi mistede et samlingspunkt, hvor man tilfældigt kan møde hinanden på daglig basis. Det forsvandt. Det er en mangel i byen, siger Kim Kock-Hansen, som var næstformand i Nyker Borgerforening, da byens brugs lukkede – og blev formand mindre end et år senere.

Den udlægning genkender Sven-Erik Sørensen, som blev formand i Nyker Pensionistforening i 2020, og som var dirigent for den generalforsamling, som besluttede at lukke byens brugs.

– Man kan godt mærke på kendskabet til hinanden i byen, at det er gået væsentligt ned, fordi man ikke møder hinanden. Det er mærkbart i Nyker, især fordi man som gammel nykerbo ikke møder de nye, unge nykerboer længere, siger han.

Der har lige været holdt fastelavn med tøndeslagning i byen. Selv om han er pensionist, kiggede Sven-Erik Sørensen forbi, og han konstaterede, at der var mange af de fremmødte, han ikke ved, hvem er.

– Jeg mødte et par stykker, jeg kender, og vi stod og snakkede om, om alle de mennesker bor i Nyker, eller om de kommer udefra. Det var vi lidt i tvivl om, faktisk, siger Sven-Erik Sørensen.

Efter lukningen af brugsen i Nyker blev der holdt et borgermøde om fremtiden. Her er borgerforeningens Kim Kock-Hansen og Jørgen Hammer i samtale under mødet. Arkivfoto: Allan Rieck

Det handler også om alder

Når et samlingssted som brugsen lukker, har de lokale foreninger en vigtig opgave, mener både Sven-Erik Sørensen og Kim Kock-Hansen

– Borgerforeningen begyndte at arrangere fællesspisninger. Det var en ret stor succes, at man kunne mødes og spise sammen, fortæller sidstnævnte.

Som formand for byens pensionistforening prøver Sven-Erik Sørensen at engagere den aldersgruppe til samvær, så man stadig kan møde hinanden, selv om det ikke længere sker i brugsen. Men det er blevet svære at mødes på tværs, mener han.

– Det har også noget at gøre med den aldersgruppe, man tilhører. Børnefamilier møder andre børnefamilier, enten i idrætsforeningen eller skoleregi, mens os gamle knarke mødes i andre sammenhænge, siger han.

Når det tilfældige mødested er væk, er det vigtigt at lave arrangementer, hvor folk kan møde hinanden på kryds og tværs af de grupper, de ellers er en del af, mener Sven-Erik Sørensen. Det er arrangementer som fastelavn, sankthans og den nye Nyker Familiedag eksempler på.

– Det var borgerforeningen og pensionistforeningen, der tog initiativ til det. Vi er nødt til at have en byfest, for vi skal have samlet folk, også de unge familier, som vi gerne vil lære at kende, og som skal være med til at skabe fremtiden i byen og det fællesskab, som en by af Nykers størrelse skal have. På den måde holder vi lidt liv i det, men det er ikke det samme, som når man dagligt mødes i brugsen, siger han.

Ifølge Sven-Erik Sørensen kan det mærkes på kendskabet til hinanden i byen, at Nyker ikke læmgere har en brugs. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Et brede perspektiv

Tilbage i 2017 var Jørgen Hammer formand for Nyker Borgerforening. Da beslutningen om at lukke brugsen var endelig, indkaldte han til et borgermøde om især to emner: muligheden for at åbne en frivillig kiosk til de mest nødvendige indkøb og et bredere samarbejde med nærliggende bysamfund. Kiosken blev ikke til noget, men det gjorde samarbejdet.

– Når vi mister ting og sager, skal vi måske se tingene i et lidt større og lidt brede perspektiv: I Klemensker er der en hal og en superbrugs, i Nyker er der en privatskole, i Rø er der en golfbane og et kunstmuseum, og i Aarsballe er sendemasterne til omverden og skoven, siger Jørgen Hammer, som på den baggrund foreslog et klyngesamarbejde i den kreds af lokalsamfund.

Samarbejdet er i dag er realitet, økonomien er på plads, og anlægsfasen går snart i gang.

– Det første udspil bliver samtalecirklen i Morten Svendsens Have i Nyker, så Nyker er det første sted, vi investerer penge i at lave et samlingspunkt; i det grønne område, vi har dernede, siger han om udviklingen i Nyker i årene efter brugsens lukning.

Forbindelsen til Klemensker har også vist sig på en anden måde end klyngesamarbejdet. Både Kim Kock-Hansen og Sven-Erik Sørensen fortæller, at de møder andre fra Nyker, når de handler i Superbrugsen i Klemensker.

– Heldigvis var der rigtig mange fra byen, der begyndte at handle i Klemensker brugs. Det gjorde vi også, selv om det havde været mere naturligt, at vi handlede kun i Rønne, fordi vi begge to arbejdede i Rønne dengang, siger Kim Kock-Hansen.

Hans råd til folk i Østerlars er på den baggrund, at de finder et andet sted at handle deres dagligvarer og så mødes der, tilfældigt, for at sige hej til hinanden.

Samme oplevelse har Sven-Erik Sørensen, også når han handler i Rema 1000 i Rønne Nord.

– Jeg handler lidt begge steder, og det er ofte, man støder på en nykerbo, man lige kan hilse på. Problemet er, at man ikke får samlet de nye op, der flytter til byen, og der er heldigvis kommet en del. Man kan ikke se på folk, at de bor i Nyker, siger han.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT