Godt fire års arbejde kulminerer med Krølle-Bølle til hele verden

Torben Østergaard Møller

Journalist

Bornholmske Nina Lyng har i årevis arbejdet på at bringe en animationsfilm med trolden Krølle-Bølle og masser af skud filmet på Bornholm til verden – og nu er den her! Den får premiere over hele landet og er dertil også solgt til markeder ude i verden. Tidende har besøgt hende på hendes produktionsselskab, hvor hun også fortæller, hvem Nepenthe er.

Det giver faktisk rigtig god mening denne dag til fods at bevæge sig ned ad Frederiksberg Allé i København.

Den brede allé med de store træer har nemlig sin egen "walk of fame", også kaldet Teaterflisen, som nok kan få én til at lave et chassétrin eller to, fordi man måske ikke har lyst til decideret at træde på de kontrafejer af kendte skuespillere, som er lagt ned i fortovet, om det så er Mads Mikkelsen, Ghita Nørby, Trine Dyrholm eller Søren Østergaard, der som senest tilkomne fik sin plads sidste år.

Men der ligger de altså, og når man lige om lidt skal slå et sving ned ad Nyvej, og kursen er sat mod filmproduktionsselskabet Nepenthe Film, ja, så giver det altså god mening at hilse på koryfæerne på vejen.

Bornholmske Nina Lyng er den ene af de to stiftere af selskabet, og ringer der ikke en klokke hos læseren – Nepenthe? Nepenthe! – så giver hun skam henad vejen en god forklaring på, hvorfor dét blev navnet, for hvad er det nu lige, det betyder?

At Tidende denne dag besøger Nina Lyng er der en ganske særlig grund til, og den grund hedder:

Krølle-Bølle!

Ja, den lille bandit har nok gennem tiden fået skyld for mangt og meget, siden bornholmeren Ludvig Mahler opfandt ham for at fornøje sine sønner – Leo, Lass og Ole – med historier om ham og familien – altså faderen Bobbarækus, moderen Bobbasina og søsteren Krølle-Borra – som angiveligt skulle bo i huler under jorden i Langebjerg ved Sandvig på Nordbornholm.

Og i 1946, altså for 80 år siden, udkom den første billedbog om Krølle-Bølle.

I dag er det den sidstlevende søn, Ole Mahler, der har rettighederne til Krølle-Bølle-universet, som han da også i mange år har levet af gennem keramikproduktioner, fremstilling af kalendere, puslespil, en tegneserie, en is og andet, som har taget udgangspunkt i troldeuniverset.

Men nu og her gælder det altså en helt ny biograffilm, en animationsfilm, som lige om lidt får premiere i rigtig mange biografer ud over det ganske land og dertil også i udlandet.

I Danmark skulle det ifølge filmproducenten være i omegnen af 125, der sagt ja til filmen, og det er immervæk mange, når der i alt findes i størrelsesordenen 140 biografer i Danmark.

"Krølle Bølle" hedder filmen i al sin enkelthed, så glem alt om bindestregen, og hvem har produceret den? Ja, det har altså Nina Lyng.

Og hvem fik idéen til filmen? Det gjorde da Nina Lyng, og så fik hun Ole Mahler med på ideen.

Mange millioner

Men lad os lige komme inden for på Nepenthe Film, som altså ligger her på det mondæne Frederiksberg, hvor man lige skal ind gennem en stor aflåst port til en ligeledes stor gård, hvor produktionsselskabet hører til på første sal i et fritliggende hus.

Nina Lyng tager imod, en medarbejder bringer kaffe, og vi sætter os på hendes store lyse kontor, idet hun kan fortælle, at her skam også bor eller har boet flere kendte skuespillere lige om hjørnet, ingen nævnt, ingen glemt.

Her på kontoret hænger der på væggene eksempelvis plakater fra filmfestivalen i Cannes, men naturligvis også billeder fra den kommende film om Krølle-Bølle.

Nina Lyng påbegyndte arbejdet med en Krølle-Bølle-film for over fire år siden, og da Tidende for cirka to og et halvt år siden talte med hende om projektet, var holdet sat, og hun var i fuld gang med finansieringen, idet hun anslog, at hun skulle rejse cirka 26 millioner kroner for at komme i hus med det.

Denne dag kan hun fortælle, at det så nogenlunde kom til at passe, da budgettet er landet lige under 30 millioner kroner, ligesom hun kan slå fast om animationsfilmen, at:

– Selve ideen til den her konkrete film er jo altså min. Jeg er vokset op med Krølle-Bølle og kender på den måde alt til figuren. Jeg ved også, at der er mange, der gennem tiderne har spurgt Ole om at lave en film, men at han har sagt pænt nej tak. Og han har jo også selv lavet en god forretning ud af troldeuniverset ved at varetage de forskellige brands.

– Men så spurgte jeg, og jeg var jo altså lige pludselig en lokal bornholmer fra Nordlandet, hvor Ole også selv er vokset op. Mit barndomshjem ligger i Allinge.

Nina Lyngs mor, Gerd Lyng, var gennem mange år læge i Allinge, og Nina var kun halvandet år, da familien flyttede dertil, hvor også bedsteforældre boede.

– Så jeg både føler og kalder mig bornholmer, og det er meget få, der kalder mig førder, siger hun med et smil.

– Og jeg vil også sige, at jeg har brugt hele mit voksne liv på at sælge Bornholm på alle mulige steder og måder og prøve at være et godt eksempel for Bornholm.

Da hun kontaktede Ole Mahler, vidste han da også lidt om, hvem hun var, og at hun eksempelvis har været med til at lave "Skammerens datter"-filmene, hvor hun beviste, at hun kunne være tro mod forfatteren Lene Kaaberbøls univers.

– Så derfor tror jeg, han turde satse på mig, og så lavede vi altså en aftale om, at jeg måtte lave en stor spillefilm om Krølle-Bølle, siger hun.

At stable en film på benene er et puslespil af manuskriptforfattere, instruktører, skuespillere og så videre og er derfor også en længerevarende proces, og hun rakte straks ud efter en instruktør, hun kendte tilbage fra sin uddannelse på Den Danske Filmskole, Jan Rahbek.

– Han syntes, at det mest interessante ville være at lave en hybridfilm, hvor vi kunne blande filmoptagelser fra det rigtige Bornholm med animation, og det var jeg 100 procent enig i, for jeg ville jo gerne lave en film, der så vidt muligt tog udgangspunkt i mit eget Bornholm, siger hun.

Dertil kom et team af manuskriptforfattere, som startede med at udvikle manuskriptet sammen med instruktøren.

– Men på et tidspunkt overtager Jan og jeg så manuskriptet, siger Nina Lyng.

– Og så til allersidst får vi en, der hedder Toke Westmark Steensen, til at gennemskrive det og gøre det helt færdigt, så vi står med et manuskript, som er klar til, at vi kan lave filmen. Men allerede der har det jo taget år at få det hele stablet på benene.

Vejen til film

Til at arbejde med de animerede scener falder valget på Hydralab, som holder til på Nytorv i København.

– Men der er også rigtig mange dygtige animatorer i Jylland, fordi der ligger en stor animationsskole i Viborg, siger Nina.

– Og Hydralab havde derfor længe godt kunnet tænke sig at starte en afdeling op i Viborg, så sammen med mig og filmen laver de simpelthen Hydralab Viborg. Så en stor del af filmen er lavet i Jylland, hvilket er ret fantastisk, synes jeg.

Efter sin folkeskoletid tog Nina Lyng et år til USA, inden hun returnerede og tog sin studentereksamen på Bornholms Amtsgymnasium i Rønne, som det kaldtes dengang.

– Og så flyttede jeg til København. Det gjorde alle dengang, når man skulle læse videre, for der var jo ikke så mange videregående uddannelser på Bornholm, siger hun.

Hendes far havde en marketinguddannelse fra Niels Brock og arbejdede i mange år som marketingdirektør i KTAS i Nørregade i København, efter at hendes forældre var blevet skilt, og han var fraflyttet Bornholm.

– Så var jeg ovre hos ham og rundt på forskellige reklamebureauer sammen med ham, og jeg troede faktisk, at jeg ville lave reklamefilm, siger hun.

– Men så tog jeg et visuelt kursus i forhold til noget medieproduktion, hvor der kom en producer ud fra Den Danske Filmskole og holdt et oplæg. Og alt, hvad hun sagde, lød bare som mig! Alt, hvad hun fortalte, lød lige som noget for mig, og jeg sad og tænkte, at det, hun talte om, var alle de ting, jeg er god til.

– Og det var det, jeg godt kunne tænke mig, for jeg kunne også godt tænke mig at skabe og være kreativ. Lige pludselig så jeg bare, at det var det, jeg skulle, siger hun.

Nina Lyng søgte dermed i 1996 ind på uddannelsen som filmproducent på Den Danske Filmskole, som kun har et ganske lille optag hvert andet år, hvor der kommer seks ind på uddannelsen, men hun kom altså gennem nåleøjet.

– Jeg tænkte, at hvo intet vover, intet vinder. Sådan tror jeg også, at jeg meget er af natur, og man kommer da i hvert fald aldrig ind, hvis ikke man søger, så det gjorde jeg, og jeg kom ind første gang.

Dermed påbegyndte hun den fireårige uddannelse i 1997 og var færdig i 2001.

Lige da hun var færdig på filmskolen, arbejde hun for flere forskellige produktionsselskaber, såsom M&M Productions, som lavede Anders Thomas Jensens film, men fandt også ud af, at hun måske ikke var så god til at arbejde under nogen.

Men så mødte hun Eva Juel Hammerich, og sammen startede de Nepenthe Film, som de har haft 20 års-jubilæum med.

Hjerteblod

Du har arbejdet på mange produktioner gennem tiden, men har du en særlig følelse for Krølle-Bølle-filmen?

– Ja, altså alle ens film er jo ens babyer på en eller anden måde. Men den her er særlig, den er jo mit hjerteblod og mit barndomsø og alt i ét, kan man sige. Og det er en idé, jeg selv har fået helt start af og har fået alle med på, siger hun.

– Og i og med at Ole gav mig rettighederne, skal jeg også lige pludselig være ambassadør for alt det, som hans far oprindeligt skabte. Så jeg er jo meget mere investeret i det, end jeg ville være i et normalt projekt, fordi jeg netop er vokset op med Krølle-Bølle. Det er en del af min barndom, af mit DNA, synes jeg som bornholmer.

Nu har du set den færdige film, hvad synes du om den?

– Jeg er simpelthen så stolt af den film, vi har lavet! Den er blevet ret fantastisk. Og hver gang, man viser den for et nyt publikum, ser man den med nye øjne, siger Nina Lyng.

– Vi viste den jo først for dem, der har været med til at investere penge i den, og så ser man den på én måde, dernæst for konsulenten inde på Filminstituttet, som har siddet med det, og der vil man jo gerne have, at hun skal være stolt af det, hun har været med til.

– Og så når man viser den for Ole Mahler, hans datter, Mette, og hendes søn, Oliver, så er det igen med nogle helt andre øjne, og der sidder man jo nærmest og kigger på dem for at se, hvordan de reagerer på alt det, man har gjort i filmen. Og jeg kan jo se på alle, der er inde at se filmen, at de synes, den er helt fantastisk. Og det er børn og voksne, og dem, der har bidraget, er så stolte af den film, vi har lavet.

Tror du, det er en film, der kan gøre sig i udlandet?

– Ja, det håber jeg da. Jeg vil også sige, at jeg synes, vi har lavet en meget universel film med en universel historie om sådan en antihelt, som er en, der falder lidt over sine egne ben og laver lidt meget ballade – men som ender med at redde dagen til sidst. Og det er jo skønt! Det er noget, som ikke mindst børn elsker at identificere sig med, siger Nina Lyng.

Hvor meget Bornholm er der i den?

– Der er rigtig meget Bornholm. Det er jo en hybridfilm, så vi har lavet rigtige live action-optagelser på Bornholm. Og så har vi et lag, som er animation. Noget er lavet 100 procent i computeren, nemlig det, der foregår under jorden, men ellers, hver gang troldene er oppe, så er det animation, der er lagt oven på de rigtige optagelser, vi har lavet på Bornholm.

– Og jeg er jo allerede ved at udvikle flere Krølle-Bølle-film, men her i den første foregår det hovedsageligt oppe på Nordlandet, så det er Hammershus, Opalsøen, Sandvig vi ser, og hvor det hele jo startede, siger hun.

Er der overhovedet rigtige menneskeskuespillere med?

– Ja! Vi har for eksempel Rasmus Botoft med som skuespiller, og så har vi en pige, som hedder Ava med, der spiller pigen Trine, og de er far og datter. Der er også flere bornholmere med som skuespillere, men som er lidt mere i nogle biroller. Men der er bestemt mennesker med også, siger Nina Lyng.

Premiere i Rønne

Hun fortæller, at alle kan komme ind at se filmen i hele Danmark fra 5. februar. Søndag 25. januar vises den ved en stor gallapremiere i København i Imperial, Nordens største biograf, og på Bornholm er der en premiereforevisning i Rønne Bio allerede 31. januar.

– Der kommer Rasmus Botoft og jeg også og er med, og vi har også inviteret alle dem, der er med i filmen fra Bornholm, siger hun.

– Og selvfølgelig også dem, som har bakket op om filmen. Vi har jo fået en rigtig flot støtte både fra Bornholms Brand og Brd. Larsen Fonden, og det er vi meget glade for. Kæmpe støtte.

Og du siger, at du forestiller dig flere film, hvad taler vi om, en eller to måske?

– Mindst, hvis du spørger mig, siger Nina Lyng.

Skal denne første film nu gå sin sejrsgang verden over?

– Det håber jeg. Altså, jeg har et stort internationalt salgsselskab på, og de har haft den med ovre i USA til et stort salgsmarked, og den er allerede solgt til flere territorier rundt omkring i verden.

Og territorier er hvad?

– Europa er et territorie, Østen er, USA er, de baltiske lande og så videre.

Hvilke territorier er den solgt til?

– Det må jeg ikke sige, det er jo uofficielt, siger Nina Lyng med et smil.

– Men den er allerede solgt til rigtig mange steder, hvilket jo også tegner godt for de fremtidige muligheder for at lave flere Krølle-Bølle-film.

Hvor mange danske biografer viser den?

– Jeg ved, at foreløbig er der cirka 125, der har meldt sig på, og jeg mener, at der er sådan noget som 140 biografer i Danmark, så den kommer til at blive vist i hele landet, og det er jo ret fantastisk.

– Og jeg håber, at det her virkelig bliver en kæmpe gave til Bornholm. Jeg håber også på, at bornholmerne bliver glade for den. Men jeg ved også godt, at jeg aldrig vil kunne gøre alle glade, der vil altid være nogen, der sidder og tænker "hvorfor taler de ikke mere bornholmsk?".

– Men vi har valgt, at børnene og de unge ikke taler bornholmsk i filmen, forældrene taler lidt og bedstefar taler flydende bornholmsk. Alle de ældre i filmen taler flydende bornholmsk, og det er også sådan, jeg selv har oplevet det, da jeg voksede op, siger filmproducenten og fortsætter med et stort smil:

– Det er blevet lovpligtigt nu, at man skal undertekste sine film, når de bliver vist, også i Danmark, og der har vi faktisk valgt at undertekste det bornholmske med flydende fonetisk bornholmsk. Det er simpelthen så sjovt!