Ole Mahler dukkede op, da trolden fyldte Nordens største biograf

Torben Østergaard Møller

Journalist

Søndag bød Imperial-biografen i København på en proppet gallapremiere for den nye film om bornholmske Krølle-Bølle.

Det er som bekendt 80 år siden, Krølle-Bølle og co. i 1946 blev undfanget mellem ørerne på Ludvig Mahler, som dermed plantede roden til et vildnis af (løgn)historier om troldene i den bornholmske undergrund i Langebjerg ved Sandvig og omegn.

Den lille ballademager virker på den baggrund overraskende vital som det livstykke han nu engang er i den nye biograffilm "Krølle Bølle", som søndag formiddag blev vist ved en gallapremiere for et større publikum i Imperial-biografen i København.

Ja, for det største publikum kan man egentlig godt slå fast, eftersom det er Nordens største biograf, og den var ganske propfuld.

At der trods de 80 år er fut i den lille fyr hænger naturligvis sammen med, at karakterer som han har en generel modus vivendi, der gør, at de simpelthen bare ikke ældes, og dertil skal vi måske også lige huske på, at mangt en kvanteteoretiker har slået fast, at tiden faktisk ikke eksisterer, til trods for, at vi da er nogen, der på nærmest dagligt basis kan konstatere, når vi om morgenen betragter spejlet, at den illusoriske tid – eksisterende eller ej – på én eller anden måde har gang i nogle unoder.

Sådan en gallapremiere er noget ganske andet end en pressevisning, hvor man kan forestille sig en anmelderskare alvorstungt sætte sig i biografsæderne, mens de bakker på en imaginær anmelderpibe og gør klar til at hudflette, hvad der nu måtte dukke op på det hvide lærred.

Nej, gallapremierer er fest og farver, og den bornholmske producent fra Nepenthe Film, Nina Lyng, står da også klar i indgangen og tager imod folk, idet hun bliver tildelt mangt et kram.

De kendte

Foyeren er snart fuld, og blandt de mange fremmødte dukker også kendte kontrafejer op, som har eller har haft deres gang på Bornholm.

Dér den bornholmske filminstruktør med mere Lotte Svendsen, dér Daniel Mûhlendorph, som selv producerer film gennem Hyæne Film, dér den tidligere direktør i Destination Bornholm gennem 11 år, Pernille Kofod Lydolph – og hallo, dér har vi da Ole Mahler, som gennem en årrække har ejet brandet Krølle-Bølle, som hans far altså fandt på.

Han har stillet op til at blive fotograferet sammen med sit barnebarn Oliver.

Også Ellen Hillingsø, som lægger stemme til moren i filmen, stiller op til fotografering med sin familie ligesom mange andre kendte og mindre kendte også gør.

Til Tidende fortæller Ole Mahler, at han allerede den 17. december var til forpremiere i Palads Biografen ligeledes her i København for at se filmen.

– Så nu er det altså anden gang, og på lørdag i Rønne Bio bliver det så tredje gang, siger han.

Hvordan er det at komme her i dag?

– Det er stort, kan jeg se, her er mange flere end sidste gang.

Er du glad for filmen?

– Ja, jeg synes, den er god! Og det er jo sjovt at se, som det har udviklet sig helt fra mine to brødre og jeg var små, siger Ole Mahler, som er den sidstlevende af brødrene.

Sommerfugle

For Nina Lyng er det en rigtig stor dag.

– Uh, jamen jeg har da haft sommerfugle i maven, siger hun.

– Men jeg er glad for den film, vi har fået lavet, jeg synes, den er supergod, så jeg glæder mig jo bare til at vise den. Men det er også en speciel oplevelse at vise den for så mange mennesker, der har været involveret.

Ja, for denne dag er det diverse samarbejdspartnere, sponsorer, og både folk der har bidraget foran og bag kameraet, der er med, og som også har fået lov til eventuelt at medbringe deres familier, der ligeledes skal se filmen, og som altså fylder den store biograf.

Tidligere har der, som Ole Mahler nævnte, været en forevisning for en mindre, sluttet kreds, ligesom landets filmanmeldere også får en helt særlig fremvisning uden al denne dags gøgl.

– I dag er jo også lidt hygge, sjov og ballade som en markering af næsten fem års arbejde, siger Nina Lyng, som endvidere kan fortælle, at hun er inviteret i "Go’ morgen Danmark" formentlig sammen med antropolog Lars Christian Kofoed Rømer, som er ekspert i folkesagn deriblandt historierne om "de underjordiske".

Helt nye øjne

Vi får alle moslet os på plads i biografsæderne, og en medarbejder fra Scanbox, der distribuerer filmen, går sammen med en forvokset spillevende Krølle-Bølle en tur på scenen foran det store, hvide lærred, hvor hun fortæller, at hun næsten ikke har sovet i nat.

– Fordi jeg har glædet mig så meget til at vise filmen, siger hun blandt andet og introducerer sangeren Nicky Russell, som har skrevet og nu synger nummeret "Helt nye øjne", som også er en del af soundtracket til filmen.

Og hvad dén angår, filmen, så introducerer den naturligvis Krølle-Bølle, men i første omgang Bornholm. Et kamera suser således hen over havets bølger, som det så at sige stirrer ned i, men da det løfter sine øjne, dukker ikoniske Hammershus og klipperne under borgen op, og kameraet suser videre lige ned i grotterne under den.

Dér bor Krølle-Bølle og alle de andre trolde, erfarer vi straks, og vi hører snart den unge trolds far konstatere, at:

– Det overjordiske er noget forfærdeligt skral!

Han er selv hulemester, og derfor er det hans pligt at sørge for, at troldene bliver under jorden – for "mennesker er monstre, og hvis de fanger en trold flår de arme og ben af den!" – og snart vil han give stafetten som hulemester videre til Krølle-Bølle.

Det er ganske fornøjeligt at blive introduceret til det enorme hulesystem, troldesamfundet bebor, og hvor troldene blandt andet snildt kan komme omkring ved at ride på hurtigtflyvende flagermus.

Dernede under jorden er der også en modstandsbevægelse, som tordner løs om, at de vil op til menneskene og sætte tingene på plads, og deroppe – erfarer vi også – er en driftig og entreprenant type, spillet af Rasmus Botoft, i fuld gang med at planlægge en stor forlystelsespark, "Krølle Bølle Land", idet etableringen blandt andet vil betyde store dynamitsprængninger af undergrunden, og dét er jo ikke noget, der huer beboerne dernede.

Det er rigtigt!

I sådan en animationsfilm, hvor skud fra virkeligheden skal blandes med fantasifigurer, er det én ting, at de to universer fungerer hver for sig, men kan de blandes, eller får man som tilskuer en følelse af, at de animerede figurer bliver så at sige påklistret virkeligheden?

Nej, heldigvis spiller tingene fint sammen i denne film, og derfor kan vi koncentrere os om de konflikter, der skal løses, hvilket inkluderer ikke så lidt humor og spøjse episoder, ligesom Krølle-Bølles begejstring for softice, da han kommer op fra hulerne, kan minde os om, hvad vi blandt andet skal glæde os til i den så småt tilstundende sommer.

Det er en gennemført familiefilm, og som voksen vil det give mening at støve nogle børn op og tage dem med, hvis man vil se den.

Efter visningen går Nina Lyng en tur på scenen.

– Fedt, at høre og mærke, at I godt kunne li’ filmen, siger hun og inviterer ved navns nævnelse alverdens folk op fra salen, fordi de har en aktie i filmens tilblivelse.

Der bliver trængsel deroppe, men hun beder også folk nede i salen, som hun ikke har nævnt, men som også har bidraget på én eller anden måde, rejse sig, og mange kommer på benene.

Endelig fortæller hun os, at der venter "en lille bornholmsk overraskelse" nede i foyeren.

Det skal jeg love for, og en ung kvinde, som går lige foran Tidendes udsendte, er hurtig til at spotte, hvad dét går ud på, hvilket hun kommenterer således, da vi nærmer os udgangen:

– Nej, dér er overraskelsen, det kan ikke være rigtigt, oh my God!

Men det ér rigtigt!

Der bliver serveret Krølle-Bølle-ispinde.