Frivillige åbner museum til en ny sæson

Frivillige åbner museum til en ny sæson
Nexø Museum drives af frivillige fra Nexø Museumsforening. Privatfoto
NOTITS | 14. JUN 2024 • 18:18
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
14. JUN 2024 • 18:18

Nexø Museum slår tirsdag den 18. juni dørene op til en ny sæson i den gamle stenbygning ved Nexø Havn.

Det bliver foruden udstillinger om blandt andet fiskeriets betydning for Nexø, bombardementet af Nexø, erhvervsudviklingen i byen nu også med en ny deludstilling, der hedder "Kort fortalt".

Nexøboen Birgitte Lindahl har igennem de seneste år samlet en stor mængde postkort med relation til Nexø, og hun har valgt at udstille 30 postkort fra omkring årsskiftet 1900, der alle giver en interessant beskrivelse af byen og af livet i byen på daværende tidspunkt, oplyser Mikael Harild fra museet i en mail.

Postkortene er forstørret og sat op på små plader, så motiverne tydeligt kan ses, og når pladerne vendes, ses en tekst der enten beskriver motivet eller er en fiktiv postkorttekst på det pågældende postkort.

Nexø Museum drives på frivillig basis af Nexø Museumsforening, og museet holder åbent i dagene tirsdag-fredag til og med fredag i efterårsferien.



Den nye postkortsudstilling på Nexø Museum. Privatfoto