Fortællingen om SAT-7

NOTITS | 22. MAJ 2024 • 18:57
Af:
Torben Østergaard
NOTITS
22. MAJ 2024 • 18:57

Joel Dam er ugens gæst i Café Elmer på fredag, den 24 maj.

Han er født på Bornholm, men arbejder nu i SAT-7 på Cypern. SAT-7 er en kristen tv-station. Organisationen er støttet af privatpersoner og kirker over hele verden, og de første udsendelser blev sendt i 1996. Der sendes nu døgnet rundt hele ugen på arabisk, persisk og tyrkisk til Mellemøsten og Nordafrika.

Derigennem når man ud med det kristne budskab til 25 forskellige lande.

Joel Dam er en af de cirka 250 faste medarbejdere, der er ansat på verdensplan. Derudover er også tilknyttet freelancere og volontører. Han har været med i arbejdet siden 2018, hvor han kom i forbindelse med arbejdet gennem Mission Afrika.

Alle er hjerteligt velkomne i Café Elmer, Tværstræde 3, Rønne, hvor caféen åbner klokken 14, og hvor der også vil blive lejlighed til at stille spørgsmål over en kop kaffe, oplyser Ruth Ipsen fra cafeen.