Spørger man Kristoffer Hyldig, som er ung musiker og søn af musikfestivalens tidligere formand, Steffen Hyldig, om der er forskel på værker skrevet af kvindelige og mandlige komponister, er svaret nej.
– Den største forskel er nok, at de ikke bliver spillet så meget. Så man kender ikke deres tonesprog, siger han.
Forskelle i tonesprog og stil handler i Kristoffer Hyldigs optik mere om personlighedstræk end om køn.
– Jeg spillede for nylig et stykke af Johanne Emilie Hermann, og der var ikke noget et-slag, som der altid er i maskulin musik. Det manifesterede sig mere efterhånden. Måske kan man sige, det er et feminit træk, men jeg synes egentlig, det er lidt forkert at dele det op på den måde. Det er ligeså meget komponistens personlighed, som man bare ikke har haft mulighed for at udforske, dels fordi de (kvinderne, red.) ikke er spillet så meget, dels fordi de ikke har haft mulighed for at udvikle sig i samme grad som de mandlige komponister, siger Kristoffer Hyldig.
– Selvfølgelig ser man at det er en kvindelig komponist i det øjeblik man åbner noderne. Men når først man er i gang, så tænker man ikke over, om det er en mand eller en kvinde. Jeg tænker ikke på nogen måde køn, jeg tænker historier, følelser og bevægelser, siger Kristoffer Hyldig.