Formand: Det går den forkerte vej

Archibald McKenzie fra Bornholms Musikfestival vil gerne gøre op med forestillingen om, at en komponist er en mand.

Bornholms Musikfestival strækker sig over fem uger med to ugentlige koncerter. I år med en større repræsentation af kvindelige komponister i programmet, og 22 kvinder blandt de 45 musikere.

Det er ikke tilfældigt. Et af Archibald McKenzies første tiltag, da han overtog formandsposten i Bornholms Musikfestival, var nemlig at insistere på at få flere kvindelige komponister på programmet.

– Når jeg ser på forholdet mellem mænd og kvinder i musikverdenen i øjeblikket, så går udviklingen i den forkerte retning. Og det gælder i øvrigt hele samfundet, siger han.

Archibald McKenzie mener ikke, at der bliver givet nok plads til kvinderne i musikkens verden. Derfor skriver han til alle ensembler, når han tilrettelægger årets program: Spil hvad I har lyst til, men husk, at der er kvindelige komponister, der er værd at lytte til.

De unge vælger det sikre kort

McKenzie fremhæver kærlighedens væsen som et eksempel til efterfølgelse.

– I kærlighedens verden er jeg tilbøjelig til at mene, at man ikke står så stejlt på sine rettigheder. Man møder hinanden på midten, og man går på kompromis, selv om man egentlig har retten på sin side, siger han.

I samfundet i øvrigt forholder det sig ifølge den australsk fødte musiker lige omvendt. Det gælder også i musikkens verden.

– I dag bliver vi mere og mere selviske og egocentriske, og jo mere selvcentrerede vi bliver, jo mindre villige er vi til at se den anden side af sagen. Vi har haft diskussionen, skulle vi lave kvoter, eller skulle vi bare overlade det til de forskellige ensembler, og så håbe det bedste. Men det virker ikke. Så kører det bare som det altid har kørt, siger Archibald McKenzie, der står bag Bornholms Musikfestival for andet år i træk.

Når valget ofte falder på mandlige komponister har det ikke nødvendigvis noget med kvindesyn at gøre, siger McKenzie. Der er bare flest mandlige komponister at vælge imellem, og de er derfor af logiske grunde mest berømte. Og dermed betragtes de som sikre kort blandt unge musikere.

– De unge ensembler vil gerne spille noget, som de ved kan bruges, og som de ved, folk gerne vil høre til festivaler og koncerter. Så de spiller Mozart, Beethoven, Brahms, Schumann og alle de andre standardkomponister, siger Archibald McKenzie.

Den teori afspejles i programmet, hvor kun en femtedel af værkerne er skrevet af kvindelige komponister.

Det handler om personlighed

De seneste år er der imidlertid begyndt at ske noget. Steinaa-trioen, der spillede åbningskoncerten på Bornholms Musikfestival, er stiftet af søstrene Eva og Maria Steinaa, der spiller henholdsvis obo og fløjte. De to arbejder hårdt på at få rettet op på kønsbalancen i den klassiske verden og står blandt andet bag festivalen Skyggekvinder, hvor der udelukkende spilles musik af kvindelige komponister.

Spørger man Kristoffer Hyldig, som er ung musiker og søn af musikfestivalens tidligere formand, Steffen Hyldig, om der er forskel på værker skrevet af kvindelige og mandlige komponister, er svaret nej.

– Den største forskel er nok, at de ikke bliver spillet så meget. Så man kender ikke deres tonesprog, siger han.

Forskelle i tonesprog og stil handler i Kristoffer Hyldigs optik mere om personlighedstræk end om køn.

– Jeg spillede for nylig et stykke af Johanne Emilie Hermann, og der var ikke noget et-slag, som der altid er i maskulin musik. Det manifesterede sig mere efterhånden. Måske kan man sige, det er et feminit træk, men jeg synes egentlig, det er lidt forkert at dele det op på den måde. Det er ligeså meget komponistens personlighed, som man bare ikke har haft mulighed for at udforske, dels fordi de (kvinderne, red.) ikke er spillet så meget, dels fordi de ikke har haft mulighed for at udvikle sig i samme grad som de mandlige komponister, siger Kristoffer Hyldig.

– Selvfølgelig ser man at det er en kvindelig komponist i det øjeblik man åbner noderne. Men når først man er i gang, så tænker man ikke over, om det er en mand eller en kvinde. Jeg tænker ikke på nogen måde køn, jeg tænker historier, følelser og bevægelser, siger Kristoffer Hyldig.

Ind i de store koncertsale

Ifølge den bornholmsk fødte koncertpianist er ønsket om at udbrede kendskabet til kvindelige komponister langt fra begrænset til Bornholm.

– Det er ikke unormalt i dag, at der stilles krav om ligelig kønsrepræsentation på klassiske festivalprogrammer, siger Kristoffer Hyldig, der er hyppig gæst på Bornholm, også i musikalske sammenhænge.

– Der er flere foreninger, der skubber på, og det bringer langsomt kvinderne ind i de store koncertsale også.

– Det breder sig som ringe i vandet, bekræfter Archibald McKenzie, der også er uddannet koncertpianist. Han giver koncert i Nicolai Kirke i Rønne den 27. august, hvor han blandt andet spiller et stykke af den franske komponist Mélanie Bonis.

Den store afslutningskoncert i Bornholms Musikfestival spilles i Aa Kirke den 19. august klokken 20.00.

Kristoffer Hyldig tænker ikke på køn, når han spiller et værk. Foto: Anette Vestergaard