Efterlyser hjælp: Kender du en skrébane et sted på øen?

Muligvis så langt som 3.000 år tilbage i tiden har kvinder på Bornholm taget en rutsjetur med klippesten mod klippe for at sætte gang i fertiliteten. Museet efterlyser sporene af disse såkaldte "skrébaner" – kender du nogen?

Der bliver bøvlet lidt med fertiliteten i disse år, men problematikken eksisterede også i tidligere tider, hvor man til forskel fra de moderne behandlingsmetoder benyttede sig af, hvad der i dag virker som ren hokuspokus – uden at vi dog her skal fælde nogen skråsikker dom i forhold til deres effektivitet.

Men helt kort: Kvinder, der oplevede problemer med at blive gravide, kunne finde på at sætte sig på en sten og i drabelig fart kure ned ad en klippe.

Og så kom der gang i fødselsmekanikken.

Det fortæller Finn Ole Nielsen, der er stoppet som chefarkæolog på Bornholms Museum, men ikke stoppet med at beskæftige sig med arkæologien. Han oplyser, at museet i disse dage har besøg af helleristningseksperterne Flemming Kaul og Gerhard Milstreu for, at de kan se på disse skrébaner, eller skrid-klipper om man vil.

– Man får faktisk kolossal fart på, hvis man på den måde rutsjer ned ad en klippe, også selv om banen måske ikke er så lang, og så lugter det i øvrigt også lidt sjovt på grund af friktionen, siger Finn Ole Nielsen og fortsætter med en ræv bag øret:

– Og det brugte man altså i gamle dage, hvis kvinder havde problemer med at blive gravide. Så skulle de tage sådan en tur, så det handler simpelthen om fertilitet, og derfor er vi meget interesserede i at finde de gamle fertilitetsbaner, for øen mangler jo børn, og skal vi gøre noget ved det, må vi genopfinde de gamle metoder.

– Det morsomme er, at sidste gang Flemming Kaul og Gerhard Milstreu var her, besøgte vi Spidlegaard i Aaker ved Kæmpebro, hvor der ligger sådan en bane, og vi spurgte ejeren om den. Han fortalte, at den skam var baggrunden for, at han var til, for hans mor brugte den i sin tid, ler arkæologen.

– Og så kan man sige "er det ikke bare skørt", jo måske, men man troede faktisk på det, og det gjorde man formentlig også i bronzealderen. En af de kendte baner bliver stadig brugt omkring sankthans, men man har jo mistet betydningen af det, og synes bare, det ser sjovt på grund af den høje fart, man får på.

Mindst 10 baner

Hvornår er slidmærkerne opstået?

– Vi tror, de går tilbage til bronzealderen, som sluttede for 2.500 år siden, så vi mener, traditionen måske er 3.000 år gammel. Men den kan også være ældre. Vi finder nemlig ofte skåltegn i forbindelse med de baner.

Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen, som ligger fra 4000 til 1700 f.Kr., men tegnene forbindes navnlig med bronzealderen fra cirka 1700 og til 500 f.Kr., hvor de var særlig udbredt.

Finn Ole Nielsen oplyser, at man har kendskab til cirka 10 af disse skrébaner rundt om på Bornholm, og han henviser til Mogens Jensens hjemmeside bornholmsoldtid.dk, hvor man kan klikke sig videre ind på "Bronzealderens skrideklipper på Bornholm" under fanen "Bronzealder" og læse om dem, idet listen dog ikke er fuldstændig.

– Vi ved, at der formentlig eksisterer nogle baner, som vi ikke har fundet endnu, siger Finn Ole Nielsen, som i øvrigt kan oplyse, at skré er bornholmsk for at skride.

Deraf skrébane eller skréhal, idet hal betyder klippe.

Hvis der sidder læsere derude, som har kendskab til skrébaner rundt om på Bornholm, er de meget velkomne til at give Finn Ole Nielsen et praj på fon@bornholmsmuseer.dk.