Rønne-Knudsker Byting en en paraplyforening for foreninger i lokalområdet, og den råder over en årlig pulje på cirka 475.000 kroner fra kommunen til at støtte lokale aktiviteter. Men tilsyneladende har forbavsende få i Rønne-Knudsker været klar over denne mulighed for at søge tilskud.
De fik støtte
Men nu ser det altså ud til, at bytinget har opnået den ønskede synlighed:
– Der blev på bestyrelsesmødet den 21. marts bevilget over 100.000 kroner til forskellige arrangementer, materialeudgifter eller lignende. Der blev blandt andet bevilget økonomisk støtte til Sommerliv på Store Torv, Sogneaftensudvalget, Rønne Byorkester og Grønne Klippebørn samt andre. Der var desværre også ansøgninger, som vi ikke havde mulighed for at imødekomme, da de ikke var i overensstemmelse med bytingets formål, oplyser Arisa Prestat.