Søndag aften stoppede politiet en 59-årig svensker i Rønne. Han havde spændt en bådtrailer efter sin bil, og der sad en fin nummerplade bagpå traileren. Problemet var bare, at nummerpladen på traileren var blevet afmeldt af den dykkerklub, der netop ejer traileren. Det fremgår af døgnrapporten fra Bornholms Politi, hvor der ligeledes står, at manden derfor blev sigtet for at køre rundt med en ikke-indregistreret bådetrailer.