Personalet på Café 18 i Rønne måtte have hjælp fra Bornholms Politi fredag ved frokosttid, da en 58-årig mand havde fået lige rigeligt inden for vesten. Manden var blevet bedt om at forlade beværtningen, men den vurdering var han tilsyneladende ikke enig i, hvorfor politiet måtte træde til. Ifølge døgnrapporten var den 58-årige ”beruset til gene”. Betjentene vurderede dog i forbindelse med bortvisningen, at manden var i stand til at tage vare på sig selv og blev derfor ikke taget med på stationen.