Den dømte måtte, ifølge anklagemyndigheden, i den forbindelse have indset, at andres liv blev udsat for overhængende fare. Herudover var der også risiko for materiel skade på nærliggende bygninger og effekter, fremgår det af anklageskriftet.
Den 44-årige mand var også tiltalt for at have truet to kvinder. Manden skulle, ifølge anklageskriftet, på sms til den ene af de to kvinder have skrevet, at han ville 'brænde hendes ejendom ned' og at 'hun var færdig.' Dette skulle være fundet sted samme aften fra klokken 21.15 og frem til, at der bliver sat ild til campingvognen.
Umiddelbart herefter skulle den dømte i en telefonsamtale med en mand have sagt, at han ville dræbe de to kvinder med 'kniv eller lignende'. Dette var ifølge anklagemyndigheden egnet til at 'vække alvorlig frygt for liv, helbred eller velfærd hos de nævnte personer.'