En unavngiven person gik ind i den brændende campingvogn, da vedkommende frygtede, at manden var ved at brænde inde. Samtidig kæmpede personen med at slukke ilden, og hvis den ikke var blevet slukket, kunne det være gået grueligt galt.
For to meter fra den brændende campingvogn stod en anden campingvogn. Inde i den lå en mand og en kvinde og sov. Ifølge anklageskriftet var der fare for, at ilden ville have spredt sig til vognen med de sovende personer.
Den 44-årige mand er også tiltalt for at have truet en kvinde. Han skrev i en sms, at hendes ejendom ville blive brændt ned, og at hun var færdig. Derefter ringede han og sagde til hende, at hun ville blive dræbt med en kniv eller lignende.
Sagen er såkaldt prioriteret. Det besluttede Folketinget sidste år, at anklagemyndigheden skal have mulighed for, hvis der er tale en sag, myndigheden gerne vil have den hastebehandlet.
Manden blev anholdt kort efter brandstiftelsen, der fandt sted natten til mandag den 8. juli. Han har siden været varetægtsfængslet.