TRAFIK / 25. JUL • 11:26

Begge Express-færger blev mindst 40 minutter forsinket lørdag

Begge Express-færger blev mindst 40 minutter forsinket lørdag
Express 1 kom sent af sted fra Ystad lørdag formiddag. Arkivfoto: Jakob Nørmark
Journalist


Weekenderne i juli har for hurtigfærgerne været præget af store forsinkelser, som er vokset dagen igennem. 

Mønstret fortsætter lørdag i uge 30, og midt på aftenen var forsinkelserne var forsinkelserne med begge færger oppe på 40-50 minutter.

Dagen igennem har Express 1 været forsinket - ved middagstid med cirka 20 minutter, hvilket i løbet af eftermiddagen gradvist blev øget til 50 minutter. Aftenens sidste overfart i Rønne ventes i havn omkring klokken 00.30 - 40 minutter senere end planlagt.

Først da forsinkelserne blev store, justerede Bornholmslinjerne tidpunktet for check-in. Da Express 5 lørdag eftermiddag var forsinket med 25 minutter, skulle passagererne stadig tjekke ind til den normale tid.

De seneste to lørdage har forsinkelserne med Express 1 i dagens løb vokset til over en time, hvilket giver passagererne ret til en erstatning på 25 procent af billetprisen.

Også Express 5, der er tilbage i rutefart efter torsdagens uheld i Rønne Havn, har været ramt af forsinkelser de seneste weekender.



Følg debatten på facebook!





FÅ ABONNEMENT