Politiet efterlyser vidner: Sten kastet gennem busrude

NOTITS | 13. FEB 2024 • 09:47
NOTITS
13. FEB 2024 • 09:47

Bornholms Politi efterlyser vidner, efter at en sten mandag aften blev kastet gennem ruden på en bus på Snellemark i Rønne.

Det fremgår af døgnrapporten.

Hændelsen skete cirka klokken 19, og politiet er nu i gang med at efterforske sagen blandt andet ved hjælp af videoovervågning, oplyses det.

Politiet hører derfor meget gerne fra vidner, der har set noget omkring gerningsstedet klokken 19, eller som på anden vis ligger inde med informationer i sagen. Ved man noget, skal man kontakte politiet på 114.