Ved 01-tiden natten mellem torsdag og fredag hoppede en ung mand på taget af en bil, der holdt på Kapelvej i Rønne.
En borger havde råbt efter den unge mand, som derefter var løbet fra stedet. En politipatrulje kørte efterfølgende rundt i området på udkig efter gerningsmanden, men uden resultat.
Bilen fik en bule i taget, og hvis nogen har set noget eller ved noget om sagen, så hører Bornholms Politi gerne fra dem, fortæller vagthavende. Politiet kan kontaktes på telefon 114.