Politiet er tirsdag eftermiddag massivt til stede på Eskildsgade i Aakirkeby. Billeder fra stedet viser kampklædt politi og ambulancefolk på gaden.
Bornholms Politi oplyser, at man er på adressen "i anledning af en politiforretning". Politiets pressevagt har ikke yderligere oplysninger.
– Vi vender tilbage, når der er nyt, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Eskildsgade er spærret fra nummer 16 og hen til Østergade. Politiet beder alle respektere afspærringen, lyder det fra ordensmagten.