KØB ABONNEMENT
NOTITS / KRIMI / 11. NOV • 16:21

Otte forseelser på én tur

Otte forseelser på én tur
En cykeltur blev en dyr fornøjelse for en 17-årig mand, der onsdag blev idømt en bøde på 8.500 kroner. Arkivfoto: William Sonne Kaalø

En køretur på Nordre Kystvej i Rønne er endt med at blive en dyr fornøjelse for en 17-årig mand.

Ved Retten på Bornholm blev han idømt en bøde på 8.500 kroner, og samtidig blev det besluttet, at hans knallert af typen Engwe skulle konfiskeres.

Manden var tiltalt for flere forhold, der alle omhandler en episode 24. maj omkring klokken 12.45, hvor han ifølge anklageskriftet kørte på Nordre Kystvej. Han kørte på en elcykel af mærket Engwe, der efter færdselsloven er klassificeret som en stor knallert.

Det elektriske køretøj var hverken typegodkendt eller registreret. Den 17-årige havde heller ikke kørekort til køretøjet, og der var ikke tegnet lovpligtig ansvarsforsikring. Det var langt fra de eneste problemer.

Ifølge anklageskriftet var bagbremsen ude af funktion, den lovpligtige styrthjelm var ikke spændt fast, og kørslen foregik på cykelstien. Retten idømte den 17-årige en bøde på 8.500 kroner og besluttede, at køretøjet skulle konfiskeres. Manden var ikke mødt op til onsdagens retsmøde.









FÅ ABONNEMENT