Mobil i hånden, ingen sele og tung speederfod

NOTITS | 24. APR 2025 • 08:40
NOTITS
24. APR 2025 • 08:40

Tre forskellige overtrædelser af færdselsloven. Det er, hvad Bornholms Politi ifølge dets døgnrapport har registreret fra onsdag den 23. april klokken 07:00 til torsdag den 24. april på samme tidspunkt.

En 34-årig mand fra Rønne fik et klip i kørekortet, da han kørte bil med den ene hånd og holdt en mobil i den anden. Politiet stoppede ham på Snorrebakken, og han skal også betale 1.500 kroner i bøde samt 500 kroner til Offerfonden.

I Aakirkeby begik en 56-årig mand en anden færdselsforseelse. Han kørte uden sikkerhedssele. Det kostede 1.500 kroner.

ATK-vognen var ude med blitzen. Den knipsede en enkelt gang. Bilen kørte 62 kilometer i timen i Nyker Hovedgade. Der må man kun køre 50 kilometer i timen.

ssm



FÅ ABONNEMENT