Var du ikke bange for at gå over mod Field's på det tidspunkt?
– Tanken strejfede mig, men jeg tror bare, jeg tænkte, at jeg skulle over til mine veninder. Vi nåede dog ikke så langt, fordi politiet havde spærret af, så vi blev meget hurtigt bedt om at forlade området igen, fortæller hun og tilføjer, at alle tre veninder slap uskadte fra skyderiet.
– De er okay. De er selvfølgelig chokeret og rystede, fordi de var derinde under det hele. Men de er okay.
Har du snakket med nogen af dem efterfølgende?
– Jeg har snakket med den ene af de tre veninder, der var derinde. Hun ringede til mig, efter de var kommet ud og fortalte, at de var blevet kørt på psykiatrien. Hun havde gemt sig i et prøverum i en af butikkerne derinde. Det eneste jeg ved er, at hun var derinde for at shoppe, og så tror jeg, det var en sikkerhedsvagt, der havde fået hende til at gemme sig i et prøverum, fortæller Isabella Kofoed.