Hurtig reaktion begrænsede brand

NOTITS | 11. OKT 2024 • 08:31
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
11. OKT 2024 • 08:31

Her til morgen blev Bornholms Brandvæsen kaldt ud til brand i en transformatorstation i Stenseby.

– Nexø var her hurtigt med deres folk og gik i gang. De har begrænset skaderne med en hurtig og god indsats, siger indsatsleder Emil Gørløv.

Transformatorstationen står lige op af en vindmølle, fortæller han.

– Der er cirka to meter imellem, så det kunne potentielt være blevet alt for spændende, hvis de ikke havde været her til tiden. Det er vi ikke interesserede i, siger Emil Gørløv.

Da Tidende taler med ham, er brandvæsnet stadig i gang.

– Vi står her stadigvæk og køler på det. Det er nået at blive ret varmt, og det køler vi på, kommer skum på og så kører vi hjem, siger han.

FÅ ABONNEMENT