Om formiddag blev en 76-årig mand fra Klemensker stoppet på Snorrebakken, hvor han fik en bøde på 2.000 kroner og et klip i kørekortet for at overskride spærrelinjerne i forbindelse med en overhaling. Han skal desuden betale 500 kroner i bidrag til Offerfonden.
Fire bilister fik i dagens løb hver en bøde på 1.500 kroner og et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørsel i Rønne. Derudover skal de hver betale 500 kroner i bidrag til Offerfonden. Det drejer sig om en 34-årig mand fra Rønne, en 47-årig mand fra Bodilsker, en 46-årig mand fra Klemensker og en 26-årig kvinde fra Rønne, fortæller politiet.
Endelig fik en 71-årig mand fra Hasle en bøde på 1.500 kroner fredag eftermiddag for ikke at have sikkerhedssele på under kørsel i Hasle.