Søndag klokken 19.58 blev en mand i 40'erne fra Olsker stoppet i bil på Snorrebakken i Knudsker, hvor han blev målt til at have en alkoholpromille over det tilladte. Han blev derfor sigtet for spirituskørsel, fortæller politiet.
For tre andre bilister var det sikkerhedsselen, den var gal med. En 69-årig mand fra Aakirkeby, en 52-årig mand fra Nexø og en 18-årig mand fra Sjælland blev fredag taget i at køre bil uden sele, hvilket udløser en bøde på 1.500 kroner.