Torsdag klokken 15.12 modtog politiet anmeldelsen om blotteren, og var efterfølgende til stede i området, hvor der blandt andet blev søgt efter spor med en politihund.
Tidligere på ugen modtog politiet en anmeldelse om en lignende hændelse i samme område, hvor en mand havde blottet sig for en forbipasserende. Begge hændelser bliver efterforsket af politiet. Hvis der er andre, som har oplevet lignende hændelser eller har oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.