Er tidligere dømt for vold
Under retsmødet onsdag blev det fastslået, at optrinnet blev startet af afdøde Heino Mortensen, og at den dømte havde ret til at forsvare sig for at afværge det voldelige angreb. Samtlige nævninge og dommere var dog også enige om, at knivvolden gik langt udover rimeligt selvforsvar.
Anklageren bemærkede i retten, at det så ud til, at afdøde var besluttet på at klare konfrontationen med en nævekamp, mens hans modstander gik ind i konflikten med en jagtkniv i sin hånd.
En jagtkniv han valgte at bruge til at stikke sin genbo i bryst, bug og hals ikke mindre end 12 gange. Flere af stiksårene, som var påført med et ni centimeter langt knivblad, var mellem 10 og 12 centimeter dybe.
Det blev dog understreget af forsvareren, at drabet på ingen måde virkede planlagt, men var tilfældigt opstået i øjeblikket, hvilket var en formildende opstændighed for den 35-årige Brian Rønn Nielsen, som tirsdag eftermiddag blev kendt skyldig i manddrabet.