Zelenskyj efterlyser hurtig udbetaling af EU-midler til køb af droner

Hvis ikke Ukraine snart får lukket sit budgetunderskud nu, så kan man ikke købe nødvendige droner, lyder det.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, beder om en udbetaling på mere end 23 milliarder euro fra EU og Den Internationale Valutafond, IMF.

Beløbet svarer til omkring 170 milliarder kroner.

Pengene skal gå til "droner, missiler og forsyninger til vores soldater", skriver Zelenskyj fredag på det sociale medie X.

- En tredjedel af denne finansiering er til droner til januar, februar og marts 2027.

- Hvis vi ikke bestiller og betaler for dem i oktober og november, vil vi stå over for alvorlige udfordringer, skriver Zelenskyj på X.

Dermed fastslår Zelenskyj, at det nu er selve krigsindsatsen mod Rusland, der er på spil, hvis ikke det lykkes at finde pengene.

I forbindelse med FN's Generalforsamling i New York har Zelenskyj diskuteret situationen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og IMF's direktør, Kristalina Georgieva.

- Svaret har været positivt og konstruktivt. Alle forstår, at det er meget vigtigt at dække dette underskud.

- Alle forstår, at Ukraine ikke kan efterlades alene, og at der skal investeres mere i ukrainskproducerede droner og missiler, skriver Zelenskyj.

På den baggrund er Zelenskyj optimistisk efter møderne i New York:

- EU støtter os, og IMF vil fortsætte sine programmer.

- Jeg har fået et positivt svar fra vores partnere. Jeg er taknemmelig over for dem, skriver Zelenskyj.

Øgede udbetalinger til Ukraine kan dog gøre indhug i de 90 milliarder euro, som 24 af de 27 EU-lande efter planen vil udbetale som lån til Ukraine i år og næste år.

Dermed kan EU i værste fald stå over for et hul i finansiering til Ukraine næste år, hvis krigen fortsætter.

Det har fået flere EU-lande til at genfremsætte forslaget om, at de indefrosne russiske midler skal overføres til Ukraine for at betale for krigsindsatsen.

Hovedparten af midlerne er indefrosset i den belgiske værdipapircentral Euroclear.

Belgien sagde sidste år blankt nej til at overføre midlerne, fordi man mener, at det vil udløse søgsmål mod Euroclear og Belgien fra russisk side.

Den position har Belgiens premierminister, Bart De Wever, fastholdt, efter forslaget igen er kommet på bordet.

Ifølge Bart De Wever er risikoen ved reelt at konfiskere pengene og give dem til Ukraine ganske enkelt for stor.

Selvom det ud fra almindelig retfærdighed virker åbenlyst rigtigt, så er det noget, landene hidtil har holdt sig fra, selv under Anden Verdenskrig, har det lydt fra Bart De Wever.

I denne uge blev den trussel, som Belgien ser for søgsmål, indirekte underbygget af Luxembourg.

Det lille EU-land med den store banksektor var selv blevet ramt af et søgsmål på over 100 milliarder euro fra den russiske oligark Mikhail Fridman.

Søgsmålet skyldes, at Luxembourg som følge af EU's sanktioner havde indfrosset Fridmans midler i Luxembourg.

For at slippe ud af risikoen for at tabe sagen fik Luxembourg overtalt de andre EU-lande til at tage Mikhail Fridman af EU's sanktionsliste.

Fridman havnede ellers på sanktionslisten, fordi han anses for at være blandt de oligarker, der støtter Putins krig mod Ukraine.

RITZAU