Ukrainsk droneangreb ved russisk luftbase: Meldinger om brand

8. JAN 2025 • 10:24UDLAND

Olielager til en base brugt af russiske langdistancebombefly er blevet ramt, melder Ukraine.

Ukrainske droner har ramt langt inde i Rusland natten til onsdag i Saratov-regionen.

Et olielager, som bruges af Engels-luftbasen, er blevet ramt.

Det oplyser den ukrainske præsidentrådgiver Oleksandr Kamysjin på det sociale medie X onsdag.

Engels-luftbasen bruges af det russiske luftvåben og huser langdistancebombefly, der er en del af landets atomstyrker.

Der er en stor brand i byen Engels, oplyser en lokal guvernør onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters. Vedkommende oplyser ikke, om branden er i olielageret.

Engels-luftbasen ligger nær byen Saratov omkring 730 kilometer sydøst for den russiske hovedstad, Moskva. Den ligger hundredvis af kilometer fra grænsen til Ukraine.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT