Trumps opgør med Merz presser igen Europa mod at øge eget forsvar

Trumps pludselige melding om, at han vil trække tropper ud af Tyskland efter opgør med Merz præger topmøde.

Alligevel kommer meldingen om, at USA vil trække 5000 soldater ud af Tyskland meget pludseligt.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til et møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab i Armeniens hovedstad Jerevan mandag.

- Der har længe været tale om tilbagetrækning af amerikanske tropper fra Europa.

- Men selvfølgelig kommer timingen af denne meddelelse som en overraskelse, siger Kaja Kallas.

Det er angiveligt udtalelser fra den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, om at Iran "ydmyger" USA i konflikten i Mellemøsten, der har fået Trump til at fremskynde beslutningen.

I weekenden skruede Trump yderligere op for truslerne med meldingen:

- Vi vil skære kraftigt ned, og vi skærer langt mere ned end 5000, sagde Trump lørdag til journalister i Florida ifølge Reuters.

De amerikanske soldater i Tyskland bliver set som en del af forsikringen for, at USA vil forsvare Europa i tilfælde af et angreb fra eksempelvis Rusland.

Derfor spiller Trumps udmeldinger ind i den stigende bekymring for, at USA er ved at vende ryggen til Natos artikel fem, der forpligter medlemmerne af alliancen til at forsvare hinanden i tilfælde af angreb.

Den amerikanske præsident er i forvejen stærkt utilfreds med, at de europæiske Nato-lande ikke vil bidrage til at holde Hormuz-strædet åbent.

Trump har flere gange opfordret Nato-landene til at hjælpe med at sikre strædet, som er vigtig for transporten af olie.

Men de europæiske lande - inklusiv Tyskland - ønsker ikke at blive del af en krig, som de ikke har indledt.

Trumps trusler om at trække soldater hjem fra Tyskland øger behovet for et stærkere forsvar af Europa, mener Kallas.

- Det viser, at vi virkelig er nødt til at styrke den europæiske søjle i Nato, siger Kaja Kallas.

Også EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lagde på vej ind til mødet i Jerevan vægt på, at Europa hurtigere skal opbygge nye forsvarskapaciteter.

På Nato-topmødet i Haag sidste år sagde de europæiske Nato-lande efter pres fra Trump ja til at øge deres direkte investeringer i forsvar til 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp).

Danmark ventes allerede i år at indfri den målsætning.

Håbet er, at de europæiske lande vil opruste hurtigt, så Europa inden for få år kan stå for sit eget konventionelle forsvar.

I EU-sammenhæng er målsætningen, at det skal ske i 2030.

Når det gælder atomberedskabet, vil USA dog fortsat være en afgørende partner for Europa.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, siger på vej ind til mandagens møde, at europæerne "har hørt" Trumps frustrationer og er ved at handle.

- De europæiske ledere har forstået budskabet.

- Europæerne træder i karakter, og vil spille en større rolle for et stærkere Nato, siger Mark Rutte.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) deltager ikke i mandagens møde i Jerevan.

/ritzau/