Socialdemokrat bliver ny statsminister i Island
Socialdemokratiets leder bliver ny statsminister i Island, efter partiet fik femtedel af stemmerne ved valget.
Den socialdemokratiske leder, Kristrun Frostadottir, bliver Islands nye statsminister.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det sker, efter at Islands præsident, Halla Tomasdottir, lørdag har udpeget den nye regering efter parlamentsvalget i november.
Regeringens fokus vil være at stabiliserer økonomien i landet, siger Kristrun Frostadottir ifølge det islandske medie RUV.
Det skal blandt andet ske ved at forenkle administrationen i landet. Blandt andet lukker man ifølge RUV ét ministerium.
Regeringen vil desuden have en folkeafstemning, om landet skal fortsætte forhandlingerne om et EU-medlemskab. Afstemningen skal finde sted senest i 2027.
Desuden skal Island være CO2-neutral i 2040.
Det er første gang i Islands historie, at alle lederne af regeringspartierne er kvinder. Det er også først gang, at landet har en kvindelig præsident og statsminister på samme tid. Det skriver Reuters.
Ifølge RUV bliver 36-årige Frostadottir desuden den yngste statsminister i Islands historie.
Socialdemokratiet blev ved valget i november det største parti med 20,8 procent af stemmerne. Dermed har partiet 15 af ud af parlamentets 63 pladser.
Den nye islandske regering vil ud over Socialdemokratiet bestå af Folkets Parti og Det Liberale Reformparti.
De fik henholdsvis 10 og 11 pladser i parlamentet, Altinget, ved valget.
De tre regeringspartier var i samlet opposition ved den forhenværende regering.
Den afgående regering blev ledet af statsminister Bjarni Benediktsson fra det konservative Selvstændighedspartiet.
Men efter store problemer i hans koalitionsregering måtte den i oktober smide håndklædet i ringen og udskrive valg.
Selvstændighedspartiet fik ved valget 19,4 procent af stemmerne og blev næststørst.
/ritzau/