Republikansk leder: Vi vil ikke udstede blankochecks til Ukraine

8. NOV 2022 • 05:00UDLAND

Hvis USA står i en recession, varsler republikansk leder, at støtte til Ukraine ikke bliver en blankocheck.

Siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar har USA støttet Ukraine forholdsvis betingelsesløst både økonomisk og militært.

Men næste år kan USA befinde sig i en recession og med et republikansk flertal i Repræsentanternes Hus og måske hele Kongressen. Og i så fald kan der blive justeret på den betingelsesløse linje.

I hvert fald hvis man skal tro Republikanernes leder i Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, i et interview han har givet det politiske netmedie Punchbowl News:

- Jeg tror, at folk kommer til at sidde i en recession, og så vil de ikke skrive en blankocheck til Ukraine. Det vil de bare ikke. Det bliver ikke en blankocheck, siger han i interviewet.

- Og så er der alt det, som Biden-regeringen ikke gør på hjemmefronten. Han får ikke ordnet grænsen, og så begynder folk at opveje det. Ukraine er vigtig, men på samme tid kan det ikke være det eneste, man gør, og det kan ikke være en blankocheck.

Ordene er nået hele vejen til Kyiv.

- Vi er bekymrede over den udtalelse. Vi mener, det er unfair. Men vi tror også, at vi kan løse det, og jeg er sikker på, at vi kan håndtere det, og at støtten til Ukraine ikke vil blive skåret ned, siger Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba.

Et af de ting, der gør Kuleba fortrøstningsfuld, er, at selv om ledende stemmer i Det Republikanske Parti er blevet mere skeptiske over for støtte til Ukraine, er der også en modsat fløj.

Og her sidder blandt andet manden, der står til at blive leder af et eventuelt republikansk flertal i Senatet, Mitch McConnell. Han har modsat skældt præsident Joe Biden ud for at ikke støtte Ukraine mere, end det har været tilfældet.

En opgørelse, som Kiel Institute for the World Economy har lavet ifølge BBC, viser, at USA har givet det, der svarer til næsten 390 milliarder kroner i støtte til Ukraine fra 24. januar til 3. oktober - militært og økonomisk.

Dermed er USA den klart størst bidragyder med langt ned til EU, der ifølge samme opgørelse har givet omkring 120 milliarder kroner i støtte, og Storbritannien, der har støttet med omkring 50 milliarder kroner.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU