OVERBLIK: Disse dueller kan afgøre magtbalancen i Senatet

Vælgerne i 35 amerikanske delstater skal vælge senatorer. I syv stater er spændingen om udfaldet stor.

Republikanerne har flertal i Senatet forud for midtvejsvalget i USA, men magtbalancen kan sagtens tippe, hvis en række stater, hvor resultatet på forhånd ikke er givet, ender med at vælge en demokratisk senator.

Læs her om Senatet og om, hvor der er stor spænding om resultatet af valget:

* Hver af USA's 50 delstater er repræsenteret af to medlemmer i Senatet. Medlemmerne sidder i seks år ad gangen. Denne gang er 35 pladser i Senatet på valg. Ingen delstater skal vælge mere end én senator ved valget.

Hver kandidat er opstillet i hele den stat, som kandidaten repræsenterer.

* Selv om kampen om flertallet i Senatet officielt udspiller sig i 35 delstater - altså alle dem, der skal vælge en senator - begrænser duellen mellem Demokraterne og Republikanerne sig reelt til en lille kreds af stater.

Det er de stater, hvor ingen af partierne er favorit på forhånd.

* Alaska, Iowa, Kansas, Maine, Michigan, Ohio og Texas er ifølge analyseinstituttet The Cook Political Report de delstater, hvor der forud for valget ikke kan udpeges en favorit.

* Kandidaterne i de syv stater, hvor valget anses for åbent, er:

Alaska: Nuværende senator Dan Sullivan (R), Mary Peltola (D), Daniel J. Sullivan Jr. (uafhængig) og Gerald Heikes (R).

Iowa: Ashley Hinson (R) og Josh Turek (D).

Kansas: Nuværende senator Roger Marshall (R) og Adam Hamilton (D).

Maine: Nuværende senator Susan Collins (R) og Troy Jackson (D).

Michigan: Abdul El-Sayed (D) og Mike Rogers (R).

Ohio: Nuværende senator Jon Husted (R), som blev udpeget til posten, efter at J.D. Vance forlod den for at blive USA's vicepræsident i 2025, og tidligere senator Sherrod Brown (D).

Texas: Ken Paxton (R) og James Talarico (D).

* Der er desuden tre delstater, hvor der også er spænding om udfaldet, men hvor det ene parti vurderes at have lidt større chance end det andet.

Det gælder ifølge The Cook Political Report delstaterne Minnesota og New Hampshire, som begge hælder mod Demokraterne, samt South Carolina, som hælder mod Republikanerne.

* Inden valget har Republikanerne 53 pladser i Senatet, mens Demokraterne sammen med to uafhængige sidder på 47 pladser.

Demokraterne skal overtage mindst fire pladser, der inden midtvejsvalget er besat af Republikanerne, for at få flertal i Senatet.

Republikanerne kan miste højst tre pladser og stadig have flertal, da vicepræsident J.D. Vance har den afgørende stemme i tilfælde af stemmelighed.

Kilder: The Guardian, The Cook Political Report, ABC News.

RITZAU