Myanmars militærjunta beskylder oprørere for angreb på valgsteder
Civile meldes sårede i angreb op til og under valg i Myanmar. Valgresultatet er ikke blevet offentliggjort.
Myanmars militærjunta beskylder tirsdag oprørere for at have udført drone- og raketangreb i forbindelse med søndagens valg i det sydøstasiatiske land.Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Ifølge militærjuntaen blev mindst fem civile såret i angrebene.
Søndagens valghandling var den indledende fase af valget, der er det første i landet, siden et militærkup væltede den civile regering i 2021.
Ifølge statsmedier i Myanmar blev der mellem lørdag og søndag gennemført angreb i 11 af de 102 distrikter, hvor vælgere søndag skulle i stemmeboksen.
Nogle af angrebene skal ifølge statsmedier have været direkte rettet mod valgsteder, mens andre angreb efter sigende skal have ramt offentlige bygninger og privat ejendom.
- Mens regeringen og befolkningen valgte den demokratiske vej, fortsatte terrorgrupper med voldelig ekstremisme, skriver det juntastyrede medie The Global New Light of Myanmar ifølge AFP.
Resultatet af søndagens valg er tirsdag ikke blevet offentliggjort.
Partiet USDP, som har tilknytning til militæret og er ledet af pensionerede generaler, hævdede mandag, at partiet havde fået et "overvældende flertal" af stemmerne.
Et højtstående partimedlem, der ønsker at være anonym, siger til AFP, at partiet vandt 82 ud af de 102 pladser til underhuset, der var på valg søndag.
Ved det seneste valg i 2020 vandt nobelprismodtager Aung San Suu Kyis parti, NLD, med et stort flertal over USDP, inden militæret året efter tiltvang sig magten.
Hun sidder fortsat fængslet, og partiet er blevet opløst.
Der vil blive afviklet yderligere to afstemninger i Myanmar den 11. januar og 25. januar, skriver Reuters.
Myanmar har siden militærkuppet i 2021 været præget af borgerkrig, og der er fra flere sider blevet udtrykt tvivl om valgprocessens troværdighed.
Landets junta har sagt, at valget er en chance for en ny politisk og økonomisk begyndelse for det fattige sydøstasiatiske land.
Valget er blevet kritiseret af blandt andre FN, flere vestlige lande og menneskerettighedsorganisationer.
/ritzau/
