Militærstyret i Burkina Faso opløser alle politiske partier

Landets flerpartisystem fungerer ikke og er blevet misbrugt, lyder det fra Burkinas militærregering.

Det fremgår af et dekret, som er blevet godkendt af det vestafrikanske lands ministerråd torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er det seneste skridt i de militære lederes bestræbelser på at stramme kontrollen i landet, som de tog magten over i september 2022.

Før militærkuppet havde Burkina Faso over 100 registrerede politiske partier, hvoraf 15 var repræsenteret i parlamentet efter valget i 2020.

Burkina Fasos indenrigsminister, Emile Zerbo, siger ifølge Reuters, at beslutningen er en del af en bredere indsats for, hvad han betegner som en genopbygning af staten.

Han mener, at landets flerpartisystem har været dysfunktionelt og er blevet misbrugt.

Dekretet opløser alle politiske partier og afskaffer det juridiske grundlag for deres aktiviteter, lyder det. Alle aktiver fra de opløste partier vil blive overført til staten, skriver nyhedsbureauet AFP.

Burkina Faso har ligesom nabolandene Mali og Niger, der ligger i den centrale Sahel-region, forsøgt at bekæmpe islamistiske oprør med tilknytning til Al-Qaeda og Islamisk Stat, som har dræbt tusinder og fordrevet millioner i løbet af det seneste årti.

Burkina Faso har været ledet af Ibrahim Traoré siden militærkuppet i 2022.

Siden Traoré overtog magten, har han ført en anti-vestlig politik og distanceret landet fra den tidligere kolonimagt, Frankrig, samtidig med at han har styrket båndene til lande som Rusland og Iran.

I september sidste år trak Burkina Faso sig fra Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Det gjorde landet med den begrundelse, at domstolen i landets øjne er blevet et "nykolonialistisk undertrykkelsesværktøj".

I december lød det fra de militære ledere i Burkina Faso, at man ville genindføre dødsstraffen i landet, som blev afskaffet i 2018.

Der bor lidt over 23,2 millioner mennesker i Burkina Faso, der fik sin uafhængighed fra Frankrig i 1960.

/ritzau/