Lars Løkke er ikke optimistisk over for våbenhvileaftale

Udenrigsminister Lars Løkke er ikke sikker på, at våbenhvileaftalen mellem Ukraine og Rusland kommer i stand.

Det siger han forud for et udenrigsministermøde i Bruxelles mandag.

- Mit bedste bud vil være, at Europa holder fast i at støtte Ukraine. Så kan man håbe, at der kommer en våbenhvile. Personligt er jeg ikke synderlig optimistisk på, at Putin er til noget, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Men jeg kan jo blive overrasket. Jeg synes dog, at situationen er forkert til at sidde og vente på at blive positivt overrasket. Jeg synes, at det kloge i situationen er at fortsætte opbakningen til Ukraine, tilføjer han.

Udmeldingen kommer forud for, at USA's præsident, Donald Trump, tirsdag ventes at tale med Putin om en mulig våbenhvile.

- Det at give Ukraine en styrket position, i det vi står over for, det er centralt, og det er også den danske position, siger Lars Løkke.

Han peger på, at Danmark længe har stået inde for, at der skal være mere transparens omkring, hvor meget landene støtter.

Ifølge Løkke ville det være godt at aftale en mere retfærdig fordelingsnøgle.

- Danmark bidrager hinsides alle forslag, der er på bordet. Vi er det land i hele verden, der giver mest i forhold til vores størrelse. Det gør vi, fordi vi godt ved, at denne her krig er vigtig for Ukraine og for vores egen skyld, siger han.

- Det er ikke sådan, at vores støtte står og falder med, hvad andre gør. Men det er sådan, at Ukraine står og falder med, hvad andre gør, tilføjer Lars Løkke Rasmussen.

Lars Løkke mener, at det nu er Europas ansvar at fortsætte med offensivt at støtte Ukraine, i lyset af at den amerikanske støtte bliver mere og mere uvis.

- Det er vores opgave at få sat krigen i sammenhæng, fordi det her er ikke bare en regional krig. Udfaldet af denne her krig har betydning for hele sikkerhedsarkitekturen i Europa. Men den har også yderligere implikationer, siger han.

Ifølge Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, kan den europæiske oprustning bringe Europa og de transatlantiske partnere såsom USA tættere sammen.

- Investeringer i vores forsvar og investeringer i Ukraine er samtidig investeringer i vores transatlantiske sikkerhed og forhold. Dermed styrker vi det transatlantiske samarbejde for fred, siger Baerbock inden mødet.

Til mødet skal udenrigsministrene blandt andet diskutere estiske Kaja Kallas' plan. Hun er vicepræsident i EU-Kommissionen og EU's udenrigschef.

Kallas' plan går ud på, at de lande, der ønsker det, kan gå sammen om et samlet budget til militær støtte til Ukraine på 40 milliarder euro. Det svarer til mere end 298 milliarder kroner.

Modellen skal blandt andet sikre, at lande som eksempelvis Ungarn og Slovakiet ikke kan nedlægge veto mod en fælles støttepakke.

- Der er mange detaljer, som vi stadig skal arbejde på, og der er også forsvarsministre, som skal have medindflydelse. Men det er vigtigt at huske, at rådet (Det Europæiske Råd, red.) sagde, at vi skal rykke hurtigt, og det er det, vi gør, siger Kaja Kallas forud for udenrigsministermødet mandag.

Ifølge mediet Politico forventes det ikke, at ministrene kommer frem til en endelig beslutning om forslaget på dagens møde eller på topmødet torsdag.

/ritzau/