Fransk krise truer med at trække beslutningskraften ud af EU

Både Frankrigs og Tysklands regeringer er i politisk krise. Der er brug for stærkere regeringer, siger Løkke.

Onsdag blev den franske koalitionsregering fældet af et mistillidsvotum. Og i Tyskland skal regeringen den 16. december ud i en afstemning, der ventes at udløse valg 23. februar.

Dermed står EU i en svær situation, hvor kæden er hoppet af den tysk-franske motor.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ønsker ikke at blande sig i den indenrigspolitiske situation i de to lande, men kalder situationen på europæisk plan "bekymrende":

- Tysk økonomi er central for Danmark, og Frankrig er et vigtigt land for Europa. Ideelt set har vi brug for stabilitet og stærke regeringer i alle Europas lande, sagde Lars Løkke Rasmussen onsdag forud for afstemningen i Frankrig.

De to store EU-landes kriser kan få beslutningstempoet til at gå ned i Bruxelles, frygter Venstres medlem af EU-Parlamentet, Morten Løkkegaard.

- Jeg er meget bekymret. Det er de to store motorer i hele maskineriet, der sætter ud her.

- Det kan ikke undgå at få indvirkning på beslutningskraften i EU, siger Morten Løkkegaard.

Han kalder timingen "maksimalt uheldig".

I Bruxelles nåede Ursula von der Leyens anden EU-Kommission knapt at sætte sig i stolene 1. december, før Frankrigs regering faldt.

Den tysk-franske krise truer nu med at forsinke flere af de store beslutninger, som von der Leyen lægger op til i sit arbejdsprogram for den nye EU-Kommission.

Morten Løkkegaard peger på, at krisen især vil kunne mærkes i EU-Parlamentets medlovgiver, ministerrådet. Her skal ministre fra de enkelte EU-lande - herunder Tyskland og Frankrig - sige ja til ny lovgivning, før den kan træde i kraft.

- Det er stort set alle vigtige områder, som vil blive ramt, men måske primært økonomi og sikkerhed. Der skal der træffes vigtige beslutninger i forhold til at skabe et modstandsdygtigt Ukraine op til Trumps indsættelse.

- Der er også politisk enighed om, at hovedproblemet for Europa er konkurrenceevnen. Men at komme igennem med de reformer, som Draghi-rapporten foreslår, kan vise sig overordentligt vanskeligt, siger Morten Løkkegaard.

Han henviser dermed til rapporten fra den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi. Draghi-rapporten viser, at EU's andel af verdensøkonomien skrumper hastigt.

Derfor er der ifølge Draghi brug for enormer reformer af det indre marked og store investeringer, hvis EU skal følge med især USA og Kina. Rapporten danner en del af baggrunden for von der Leyens arbejdsprogram.

- Men man kommer ikke nogen vegne med de meget omfattende reformer i Draghi-rapporten, hvis ikke der er opbakning fra både Tyskland og Frankrig.

- Uden dem har EU ikke et beslutningsdygtigt Ministerråd, siger Morten Løkkegaard.

Socialdemokratiets næstformand EU-Parlamentet, Christel Schaldemose, håber dog, at støtten til Ukraine har så bred opbakning i Tyskland og Frankrig, at den vil fortsætte trods de politiske kriser.

- Jeg vil lyve, hvis jeg sagde, at det ikke har en effekt. Men samtidig, så er der bred opbakning til at støtte Ukraine, og vi er nødt til at fortsætte.

- Vi kan ikke vente til det er overstået. Det vil være katastrofalt, siger Christel Schaldemose.

/ritzau/