EU's kommende udenrigschef varsler hård linje over for Rusland

Estlands tidligere premierminister Kaja Kallas vil ikke give efter for Ruslands krav om dele af Ukraine.

Men den vej advarer EU's kommende udenrigschef, Kaja Kallas, mod at gå ned af.

Tirsdag var hun i høring i EU-Parlamentet om sin post som EU's høje repræsentant. Her lagde Kallas op til ikke at give efter for Ruslands krav.

- Alle ønsker fred, men der er forskel på fred og fred, siger Kaja Kallas.

Hun peger på, at en hurtig fred med afgivelse af territorium til Rusland kan vise sig ikke at holde, lige som tidligere fredsaftaler med Rusland er blevet brudt. Tværtimod kan en hurtig fred skabe nye problemer:

- Vi ønsker en bæredygtig fred. For hvis vi bare giver efter for aggressoren og siger: Okay, bare tag, hvad du vil have, så vil aggressorer over hele verden få beskeden, at det kan betale sig.

- De vil se, at man kan gå ind og tage naboens territorium, slå nogle mennesker ihjel og miste nogle af sine egne soldater, men man kommer derfra med mere, end man havde før.

- Det er derfor, vi bliver nødt til at støtte Ukraine og ikke give efter for Rusland, siger Kaja Kallas.

Dermed lægger hun stemme til den holdning, som hovedparten af EU's 27 lande har. Nemlig, at Ukraine selv skal bestemme over fredsløsningen, og at den gerne skal komme efter et russisk nederlag.

En linje, der ikke kommer som en overraskelse. I sin tid som premierminister for Estland blev Kaja Kallas hurtigt kendt som en baltisk knytnæve mod Rusland.

Estland føler sig selv udsat for et muligt russisk angreb og har derfor under Kallas' ledelse været blandt de lande, der set i forhold til størrelse har givet mest militærstøtte til Ukraine.

Kallas foreslog blandt andet som premierminister, at alle europæiske Nato-lande afsætter 0,25 procent af bruttonationalproduktet til Ukraine. Dermed ville der være penge nok til militærstøtte, lød det.

Det forslag vil hun ikke opgive trods det ventede skifte til EU-Kommissionen i Bruxelles.

- Hvis alle gav 0,25 procent af deres bruttonationalprodukt til Ukraine, så kunne vi holde Rusland stangen.

- Jeg håber at kunne overbevise andre om at bidrage til det. Det er både vigtigt for sikkerheden på kontinentet og for den globale sikkerhed, siger Kaja Kallas.

Blandt EU-landene er Ungarns premierminister, Viktor Orbán, dog gået solo med sin opfordring til at forhandle med Putin. En vej, som Donald Trump også har lagt op til at gå ned ad.

Den nyvalgte amerikanske præsident mener, at den nu fastlåste krig er for dyr for USA og for farlig for verden set i lyset af Ruslands atomarsenal.

Selv om Kaja Kallas dermed kunne se ud til at komme på kant med Trump, så lægger hun op til transatlantisk samarbejde.

- Når jeg som estisk statsminister rejste til USA, mødtes jeg altid med repræsentanter fra begge sider. Både Demokrater og Republikanere.

- Så jeg har kontakter til folk, der er tæt på Trump. Jeg har mødt J.D. Vance, siger Kaja Kallas.

J.D. Vance bliver Trumps vicepræsident og har spillet en fremtrædende rolle i valgkampen. Ligesom Trump lægger han vægt på, at Europa skal tage større ansvar for egen sikkerhed.

- EU og USA er de stærkeste allierede. Vi skal holde sammen, siger Kaja Kallas.

/ritzau/