EU-venlig favorit står til at ryge ud af rumænsk præsidentvalg

Nato-kritiker og liberalkonservativ kandidat har fået flest stemmer ved præsidentvalg i Rumænien.

Med 99,9 procent af stemmerne optalt er det derimod højrefløjspolitikeren Calin Georgescu og den liberalkonservative Elena Lasconi, der har fået flest stemmer. De to har dermed kurs mod valgets anden runde.

Hvis en kandidat skal vælges i første valgrunde, kræver det, at han eller hun får mindst 50 procent af stemmerne.

Det er der ingen af kandidaterne, der har fået, og derfor skal de to, der har fået flest stemmer, mødes til anden runde 8. december.

Med næsten alle stemmer talt op har Calin Georgescu fået 22,9 procent af stemmerne, mens 19,6 procent af vælgerne har stemt på Elena Lasconi.

Georgescu er en stærk kritiker af Nato-samarbejdet. Han har kaldt forsvarsalliancens missilskjold, der blandt andet udgøres af en base i den rumænske by Deveselu, for "en diplomatisk skam".

Lasconi, der er borgmester i byen Campulung, støtter derimod Rumæniens hjælp til Ukraine og går ind for, at Rumænien skruer op for sine militærudgifter.

Den rumænske premierminister, Marcel Ciolacu, der også har kæmpet om præsidentposten, er socialdemokrat og bakker især op om Rumæniens samarbejde med det øvrige EU.

Udfaldet af første runde har overrasket analyseinstitutterne. Flere meningsmålinger pegede således på, at Georgescu, der endte med at få over 22 procent af stemmerne, blot ville få fem procent af stemmerne ved valget.

Over for Reuters rejser en politisk kommentator og professor i statskundskab en mistanke om, at Rusland har blandet sig i valget.

Mistanken bygger netop på den store forskel mellem meningsmålingerne og resultatet af valgets første runde.

- På baggrund af Georgescus syn på Ukraine og diskrepansen mellem meningsmålinger og det faktiske resultat kan det ikke udelukkes, siger Sergiu Miscoiu, professor i statskundskab på det rumænske Babes-Bolyai Universitet, med henvisning til den mulige russiske indblanding.

Rumænien deler en 650 kilometer lang landegrænse med Ukraine og er dermed tæt på Ruslands krig i landet.

Rumæniens afgående præsident, Klaus Iohannis, har været en stærk Ukraine-støtte og har argumenteret for, at hjælp til ukrainerne skal være en af EU's hovedprioriteter.

Iohannis var kandidat til posten som generalsekretær for Nato efter Jens Stoltenberg, men trak sig i juni og banede dermed vejen for, at hollænderen Mark Rutte kunne blive den øverste chef for Nato-alliancen.

Præsidenten i Rumænien er øverste chef for militæret, og det er derudover blandt andet hans ansvar at nominere en kandidat til premierministerposten og udpege ministre til regeringen.

/ritzau/Reuters