EU overvejer sanktioner og visumbegrænsning for Georgien

De georgiske myndigheders adfærd over for demonstranter kan føre til sanktioner, siger EU's udenrigschef.

Derfor overvejer EU nu at skride til handling.

Det siger EU's nye udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til sit første møde for EU-landenes udenrigsministre i sin nye rolle som chef for EU's udenrigstjeneste.

- EU-Kommissionen har foreslået sanktioner for de personer, som bruger magt og vold mod oppositionen.

- Vi diskuterer også den visumfrie adgang til EU. Vi diskuterer, om medlemslandene ønsker, at EU-Kommissionen skal komme med det forslag, siger Kaja Kallas.

I Bruxelles stiger bekymringen for, at det Rusland-venlige regeringsparti, Georgiens Drøm, udvikler sig til et mareridt for EU.

Et valgmandskollegium har desuden valgt den tidligere fodboldspiller Mikheil Kavelashvili som præsident i Georgien.

Kavelashvili er en hård kritiker af Vesten. I taler har han flere gange beskyldt vestlige efterretningstjenester for at forsøge at presse Georgien ud i krig mod Rusland.

Han tilhører partiet Folkets Magt, som er en udbrydergruppe fra Georgiens Drøm.

Særligt i ugerne efter valget har myndighederne ifølge Amnesty International faret hårdt frem over for demonstranter.

Amnesty International har indsamlet vidnesbyrd fra mennesker i Georgien, der under demonstrationer angiveligt er blevet udsat for brutal adfærd fra myndighedernes side.

Organisationen oplyser, at 460 mennesker er blevet anholdt. 300 af dem har rapporteret om voldelige overgreb siden den 29. november 2024. I flere tilfælde er der angiveligt tale om tortur.

Ifølge rapporten fra Amnesty er flere end 80 af de anholdte blevet indlagt på hospitaler. De har blandt andet haft skader i ansigtet, knoglebrud og slag mod hovedet, som har ført til hjernerystelse.

Derudover beskrives det, at georgiske specialstyrker har brugt vandkanoner blandet med kemikalier imod fredelige demonstranter. Det har ifølge rapporten givet demonstranterne forbrændinger.

EU-landene ventes i denne uge at godkende sanktioner mod myndighedspersoner, der kan forbindes, med det man opfatter som politisk vold mod demonstranter.

Det er dog mere usikkert, om medlemslandene også vil enes om at begrænse den visumfri indrejse til EU.

Det vil i givet fald ramme almindelige georgiere, der ønsker at rejse til et EU-land. Dermed kan det måske skubbe landet endnu længere væk fra EU - og i værste fald i armene på Rusland, lyder bekymringen i diplomatkredse.

Siden Ruslands invasion af Ukraine ser Bruxelles i stadig stigende grad udvidelsen af EU med nye lande mod øst som en del af sikkerhedspolitikken.

Håbet er, at lande som Georgien, Moldova og Vestbalkan-landene vil rette blikket mod EU frem for at blive en del af Ruslands interessesfære.

Det kræver dog, at EU finder den rette balance i sit svar på de georgiske myndigheders fremfærd.

/ritzau/