EU-lån må kun bruges på overvejende europæisk militærudstyr

For at gøre brug af EU's forslag om billigere lån til oprustning skal det indkøbte udstyr overholde krav.

Desuden kan det være militærudstyr fra EEA- og EFTA-lande og dermed også Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.

Derudover skal mindst to lande gå sammen om at købe for at kunne gøre brug af lånene. I alt er der tale om lån på op mod 150 milliarder euro.

Det svarer til mere end 1100 milliarder kroner.

Det har EU-Kommissionen fremlagt i en hvidbog om det europæiske forsvars fremtid.

Når EU-landene samler kræfterne, så kan de handle "større og bedre ind", siger Danmarks EU-kommissær, Dan Jørgensen.

- Der er forskel på, om du kommer en enkelt stat eller hele EU og handler ind. Og den her opgave er så stor, at det kun er en opgave, som Europa kan løfte, hvis vi løfter den sammen, siger Dan Jørgensen.

EU-Kommissionen understreger, at man ikke kan nægte medlemslandene fortsat at købe militærudstyr fra andre lande.

Kravene gælder altså kun for udstyr, der skal finansieres med de særlige lån.

Formålet er blandt andet at styrke den europæiske forsvarsindustri. For stabiliteten i industrien vil det være gavnligt, at EU-lande laver større bestillinger.

Derudover skal militærudstyret være produceret på en sådan måde, at erstatningsdele til produktet kan skaffes i EU.

Det skal beskytte det europæiske forsvar imod, at produktionslandet beslutter, at landet, der har købt varen, ikke længere må bruge deres militærudstyr i særlige situationer.

- Som en del af Kommissionens oprustningspakke, skal vi også støtte den europæiske forsvarsindustri. Reglerne på tværs af EU skal være de samme, det skal være mere simpelt at producere og det skal gå hurtigere.

- Forsyningskæderne skal sikres, så de ikke bliver en stopklods og så skal der mere støtte til udvikling og innovation, siger Dan Jørgensen.

Derudover er det et krav, at pengene bruges til de områder i forsvaret, hvor EU-Kommissionen mener, at der er brug for oprustning.

Det er ifølge kommissionen luftforsvar, artilleri samt ammunition og missiler, droner og systemer til bekæmpelse af droner, militær mobilitet, kunstig intelligens AI, kvante-, cyber- og elektronisk krigsførelse samt beskyttelse af kritisk infrastruktur.

EU-lande kan ansøge om pengene indtil slutningen af 2030. Lånene har en tilbagebetalingstid på 45 år.

Ifølge kommissionen vil lånene være attraktive for omkring 20 ud af 27 af EU-landene. Det skyldes, at EU-Kommissionen kan låne pengene billigere grundet lånevilkår, som er mere favorable end de fleste EU-landes.

/ritzau/